Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5.’45
Jagt af udlændinger her i vort land har neppe nogen stor
fremtid.
De fleste finder, at den er en besværlig og usikker jagt;
nogen større tilgang paa elgjægere bliver der neppe. Det, som
har draget dem hidop, er den vakre natur, og at jagten var saa
billig her; men der er kommet en slem konkurrent i Afrika.
Landet der er meget vildtrigere, og did reiser strømme af jægere
hvert aar.
Før var den slemmeste konkurrent Ungarn, hvor de storste
kronhjorte findes, og dens gevir ansees for et finere trofæ end
vor elgs, og saa er jagten meget sikrere og mindre besværlig.
Verdens rigeste jagtland siges at være Alaska. Der er bl. a.
de bedste jagter paa elg, hjort og bjørn.
Terrænet kan sammenlignes med trakterne i det trondhjemske.
Der kommer mange jægere did.
Den pengesum, som de udenlandske jægere hver sommer
nedlægger her i landet, anslaaes til et par hundrede tusen kroner.
Det siges, at de store gamle elge, som var saa
almindelige for 25 aar siden, nu er sjeldne. Der er mest yngre dyr,
som i vintertiden samler sig i de lavere skogtrakter, nede i
bygderne ofte i større flokke.
Elgbestanden er meget talrig i Overhallen og søndre Grong,
1 det nordlige af Grong herred er den ikke saa talrig, rimeligvis
som følge af, at folk af og til skyder en elg for at hjælpe paa
kosten. I Mjøsundvatn statsskog i Kolvereid herred er meget
elg. Det samme er tilfælde i Vasbygden statsskog i Leka herred.
Elgbestanden synes at have trukket sig ned fra fjelddistrikterne
til de lavere strøg og kystdistrikterne. Bestanden af elg synes
at være i tiltagende i Namdalen, hvad der spaa r furuskogen
en fortsat sørgelig skjæbne. Unge okser og elgkjør er de fleste,
men de gamle elgokser med sine 20 spir er de skogens kjæmper,
som sportsjægerne retter sit angreb imod.
Over hele Namdalen var der i 1901 en sjelden god elgjagt,
og elgbestanden synes hellere at tiltage end at aftage. Retten
til i statens skoge at fælde 35 elgsdyr blev i 1901 solgt for
2 023 kr., hvoraf vedkommende herreder har erholdt kr. 917.4!».
I Stenkjærs omraade er 12 elgjagtrettigheder; i 1900 var
kun de 9 bortforpagtet for et samlet beløb af 443 kr. Der blev
skudt kun 0 dyr.
Bruttoindtægten af elgjagten høsten 1900 var i Inderoens
omraade 5 155 kr.; retten til at fælde 46 dyr var bortsat; heraf
blev fældet 21 dyr, hvoraf 1 okse med 22 spir, 3 med 18 og
1 med 16. Resten var kjør og mindre dyr.
I Stjørdalen blev bortforpagtet 19 elgjagtrettigheder med ret
til at fælde 27 elgsdyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
