Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER. 5H9
Skreien kommer ind forbi Kjærringvik, Hoø, Giplingø og
gaar saa ind til Beitstadlandet og fortsætter saa i marts og april
helt ind til Verrabotn. Redskaberne er garn, line, dybsagn, men
især garn. Der fiskes ei alene af bygdens folk, men ogsaa af
folk fra Ørlandet, Leksviken, Frosta og Skogn, som ligger her et
par maaneder.
Torsken fra Verran er almindelig bekjendt for sin godhed,
den er fastere i fisken end anden torsk.
Udbyttet af dette fiske angives saaledes:
Skreifisket i Inder øen.
1903. 1904. 1905. 1900. 1907.
Antal fiskere...... 80 100 100 150 150
Antal baade...... 40 50 50 75 75
Deraf udrustet med garn 20 25 30 60 60
Fangstmængde, stkr. skrei 9 000 14 000 25 000 35 000 36 000
I.ever, hl........ — 20 — 120 90
Kogn, hl........ — 20 — 35 30
Værdi tilsammen, kr. . . 2 250 3 800 8 750 15 750 23 280
Værdi af 100 fisk, kr. . — — — — 60. oo
Lever pr. hl., kr..... — — — — 12.00
Kogn pr. hl., kr..... — — — — 20.00
Værdi af fisk i rund til-
stand, kr....... 25.00 27.U 35.00 33.0» 64.47
Dette torskefiskeri inde i fjorden i Beitstadfjorden,
Verra-sundet og Hjellebotn drives tildels, naar der ligger fast is. I
Beitstadfjorden fiskes der bedst, naar isen lægger sig tidlig paa vinteren
og bliver liggende til hen paa vaaren, langt ud i april. Her og
i Verrasundet benyttes forskjellige slags redskaber, og dybden
er 100 til 150 m. I den langt grundere Hjellebotn, hvor
dybden er mindre end 20 m., er den bedste tid for torskefisket
tidlig om vaaren eller ved slutningen af vinteren, naar isen gaar
op tidlig. Fisket i Hjellebotn drives mest med not. Begge de
nævnte steder faaes stor, fed og fyldig vintertorsk.
Sildefisket i Trondhjemsfjorden. Kraft omtaler, at nogle aar.
tier for 1835 havde man i Trondhjemsfjorden ikke sjelden
betydeligt fiskeri af sild og andre fiskearter, og fornemmelig
var Aasenfjorden i Frosta fra fortiden af bekjendt for sit
sildefiskeri ; men dette, siger han, har i den senere tid forandret sig,
og nu er saadant fiskeri ikke almindeligt. Dog fiskes endnu i
mindre betydelig mængde dels fed sild og dels smaasild i
Aasenfjord eller paa kysterne af Stjørdal præstegjeld, saavelsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
