Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
paa Skaanes-Leret i Skogn præstegjeld og ved Kobjørgen i
Værdal præstegjeld.
I Inderoen fogderi angives i 1835 det eneste
saltvandsfiskeri at være sildefiskeri om sommeren og efteraaret i
Stenkjær-fjorden, Beitstadsundet og Borgenfjorden. Dog, heder det, var det
fiskeri i det hele taget af langt mindre betydenhed end i
fortiden og kun i enkelte aar af nogen vigtighed.
Tidligere var fedsüdfisket næsten aarvist i den ytre del af
Trondhjemsfjorden, vestenfor Digermulen, der var jevnlig et større
eller mindre fiske, navnlig i Skjørnfjorden, i Strømmen og endog
i selve Botn (Rissen) samt i Gulosen. I den senere tid er der
tisket ulige mere og hyppigere i de indre dele af fjorden. Paa
drivgarn fiskes næsten hver host fedsild langs nordre land fra
Ambornes (Hindrem) indover forbi Leksviken til Norviksundet.
Mindre hyppig søger sildestimer ind paa de sidefjorde, som gaar
ind söndenfor Frosta (Aasenfjord), end sjeldnere indover den
sydøstlige del, Stjørdalsfjorden. Indenfor Norviksundet, hvor
strømmen er sterkest, synes sildestimerne enkelte aar at have gaaet
langs vestre land ind Skarnsundet og samlet sig i betydelige
masser i Beitstadfjorden; mindre hyppig og i mindre masser er
der mærket sild om hosten paa Ytterøens østlige side, indover
paa Levangerfjorden; for ca. 30 aar siden skal der være fisket
adskilligt der og videre frem i den store poll, Borgenfjord, hvortil
fører et smalt og strømhaardt sund. Paa hele denne strækning,
fra Agdenes til Skarnsundet, er der liden anledning til notkast,
undtagen i Aasenfjord; det væsentligste fiske foregaar med
drivgarn i fjordgabet, som leder til Gulosen og Orkedalsfjord, i fjorden
langs Hindrems og Leksvikens kyst samt paa den brede bugt
udenfor Levanger; dernæst paa sættegarn, fornemmelig i Gulosen
og nær under land paa de andre fangstpladse.
Det er sandsynligt, at Beitstadsilden ofte rekruteres af stimer,
som kommer fra havet ind Skarnsundet; sildemasserne i
Beitstadfjorden har flere aar, i forhold til bækkenets størrelse, været saa
store, at hele massen neppe har bestaaet af stationær sild.
En del af beitstadsilden gyder sikkert om vaaren. Sildens
gydning i Trondhjemsfjorden antages af nogle at falde paa
forskjellige tider af aaret; der er maaske alle overgange mellem
vaarlegende og hostlegende sild, hvilket imidlertid synes at trænge
bekræftelse.
I de senere aar er som nævnt drevet et ganske stort
fedsild-fiske i Trondhjemsfjorden. Den opfiskede mængde har ikke været
særdeles stor, men med de meget høie priser har sildefisket i
enkelte af aarene givet stort værdiudbytte. Udbyttet udgjorde
saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
