Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 5 2
NORDRK TRONDHJEMS AMT.
feyre, ut supra, och bagge sig brod aff till sig och deris smaa
bernn. Gud skall wide, det er icke megit sot at ædde.»
Om Sævik fjerding (Klingen) heder det:
«De foloh i denne fiering ere fattige stackarlle, fordi de side
langt jnde wdi florene, och de haffue saare smaa jorder, der thill
med fryser kornet bort for dennem om høsten, och der till med
faar de jngen fisk der jnde y florene, med stor nød de kunde
faa saa megit de kunde æde, de lider stor fattigdom saa at de
maa mest thage fure barck och bage sig brød aff, och halm tage
de wdi grøne aaringer och hache hannem smaa och der brygge
de sig oli aff, saa det er enn stoer elendighed met det fattige
folch, saa naade dennem Gud.»
Historikeren P. F. Suhm beretter: «I enkelte bygder i Norge,
som er mest udsatte for frost paa kornet, bliver man ved, endog
i de bedste aar, at spise brød, som er halvblandet med bark,
forat de ikke skal blive uvante med dette, naar nøden tvinger
til at spise barkebrød.
En anden forfatter skriver, at indbyggerne af Jemteland eller
den nordlige del af Sverige, som grændser til Trondhjems stift,
have endog saa længe brugt at spise barkebrod, at de ikke alene
finde smag deri, men kan neppe undvære det».
Aarene 1741 og 1742 samt 1771 til 1774 omtales som
mis-vækstaar baade i Norge og Sverige, saa at man i begge lande
var nødt til at blande det daarlige mel, som fandtes, med bark
af furu og alm samt andre usle erstatningsmidler.
Barkebrød er oftest af en blanding af mel og malet bark.
Det heder, at hvor lidet bark man end blander med melet, er
den dog baade et unyttigt og skadeligt emne. Det er saa langt
fra, at barken hjælper noget til menneskets ernæring, at den
tvertimod i de fleste tilfælde endog vil skade fordøielsen. Om
maii end kan være istand til i nogen tid paa en ussel maade
at opholde livet ved at spise brød, som er blandet med bark,
kan der dog ikke være nogen tvivl om, at man derved i større
eller mindre grad nedbryder helbreden. Naar man spiser
barkebrød, er dette et selvbedrag, bemærker Schübeler.
Barkebrød er imidlertid benyttet i saa stor udstrækning til at
holde livet oppe, at det vel er sandsynligt, at barken af furu og
især af alm er istand til at levere nogen næring for en sulten
mave.
Kraft beretter, at furuskogen blev meget odelagt ved
afbark-ning, dels i aarene 1803 og 1804 og dels i hungersaaret 1813,
i hvilke aar fnrubarken mangesteds udgjorde det vigtigste bidrag
til almuens underholdning.
I de store uaar brugte de furnbark til at dryge melet med,
og blev der et nogenlunde godt aar indimellem, saa brugte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
