Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i130 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
til frokost kl. 9 er det oftest tyk melk og fladbrod, eller ogsaa
bruges bollemelk eller ogsaa stegt flesk og grød; middagen kl. 12
kan være saltet fisk, poteter og suppe, som er kogt af havregryn
og melk, eller spegesild, poteter og suppe, kogt af grynmel og
vand; 1—2 gange om ugen bruges flesk og kjød istedetfor fisk
eller sild; middagshvilen varer fra kl. 12 til 2, og da drikkes
kaffe; mellemmad eller non kl. 5 bestaar af kaffe og smørogbrød;
aftensmaden kl. 9 er grød, kogt af melk og havremel, eller ogsaa
bruges grød, kogt af havregryn og vand; sildgryn bruges ogsaa.
Ædrueligheden staar gjennemgaaende høit. Afholdsfolket
kunde vist gjerne lægge aarerne ind, thi misbrug af spirituosa er,
ytrer distriktslægen, i det store og hele yderst ringe. Det er
sjelden at finde brændevin i hjemmene. En flerhed af
befolkningen, særlig af de yngre, staar i afholdsforeninger, saa
ungdomslag og afholdslag her omtrent falder sammen.
Afholdsbevægelsen faar flere steder urimelige udslag, som
naar øludsalg forbydes paa dampskibene paa Namsenfjorden, der
har døgnlange ruter.
De unge mennesker pleier at kjøbe ind lidt brændevin og
spiritus til enkelte af aarets festdage; spiritusen nydes dels som
toddy, dels som «karsk», o: tilsat stærkt sukret kaffe, men heller
ikke saa ganske sjelden som dram.
Misbrug af spirituøse drikke fandt sted, især blandt
brugs-arbeiderne, efter nedvoteringen af brændevinssamlaget i Namsos,
idet de slog sig sammen og kjøbte hjem brændevin i større partier
ad gangen.
Efter medicinalberetningerne synes lægerne at antage, at
kostholdet ikke er saa hensigtsmæssigt som for, og det samme
siger gamle folk. Denne opfatning er efter distriktslæge E. Støren
i mange stykker feilagtig.
Det heder, at landbefolkningen nu bruger mindre melk end
før, fordi den afhændes. Men før var der lange tider paa aaret,
da man ikke havde melk; kjorene «stod borte» paa grund af
knap fodring hos den jevne middelstand og «smaamanden». Nu
føder man mere paa gaarden og føder godt, saa jordens udbytte
bliver større med den intensivere drift.
Tilgangen paa melk og melkeprodukter bliver da jevnere
hele aaret, og der bruges noksaa meget melk, selv om der
sælges mere.
Overfloden paa den separerede melk gjør, at den bruges
istedetfor vand, naar enkelte ting skal tillages, og disses værdi
som næring foroges dermed en hel del. Melk beholder en del
næringsværdi efter separeringen; velling og grød er nu kogt af
separeret melk og har storre næringsværdi end vasvelling og
vasgrød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
