Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i98 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
saasom grodmaaltider og kaffe og smørogbrød istedetfor mere
blandet kost.
Man taber megen tid derved, at de mange maaltider lægger
beslag paa husmoderen hele dagen og stadig afbryder husfolkets
arbeide.
Naar maaltidernes antal indskrænkes, maa vistnok kosten
blive mere blandet, saa den indeholder fodeemner i passende
forhold.
Trods de mangler, som der er ved kostholdet nu, kan den
mening, at det var hensigtsmæssigere før, neppe opretholdes, naar
man læser en skildring i «Gamaltids levekaar» af Lars Waggen,
hvilken skildring gjælder Indtrondelagen fra 1800 til 1850, og hvor
det heder, at til aabit eller fyrebit brugtes en halv potetkage
med smør og myssmor eller ost paa. Dertil drak de vand eller
valle og vand eller tyndt ol. Ved haardt arbeide tog man en
dram til potetkagen.
Kaffe var ikke i brug i den förste halvdel af det 19de
aarhundrede; omkring 1840 brugtes en kop nu og da ved høitidelige
leiligheder, og saa kom der. i brug søndag morgen. Da brændevins
brændingen blev forbudt paa gaardene, kom kaffe i brug om
aftenen og efter middagshvilen, efterhaanden ogsaa til fyrebiten.
Til frokost brugtes sild med fladbrød og dertil suppe eller
melk. Poteter var der meget lidet af forst i det 19de aarhundrede.
Til melken brugtes ogsaa grød; ofte brugtes kogt melk, myse
eller øl til den grød, som var tilovers fra aftenen iforvejen.
Det hændte ogsaa, at de brugte varm grød med melk eller
stegt flesk og slog fedtet over grøden; det var helst, naar de
skulde tilfjelds og slaa. Sjeldnere var det kun kage med varmt
eller koldt drikke til, til middag var det sikrest sild, helst
spegesild, men den kunde ogsaa være kogt. Til silden var det flad
brød, og til den braudgraut eller brødgrød, en syrlig melkegrød
til brødsul, den kogtes af myssmørvand og sammalet bygmel i
den tid, de ikke havde poteter. En eller to gange om ugen
kunde de bruge kjod eller flesk med kaalrabigrod eller brodgrød
til, eller fersk eller salt fisk eller ludefisk med stegt flesk eller
smult til. Til den ferske fisk brugtes fiskesuppe, og til kjød
kjodsuppe. Kun om sommeren, naar mandfolkene havde hvilet
middag, brugte de tildels en «etterbid», før de gik ud paa arbeidet,
og den var da som fyrebideu; kold grod med skjyr eller
tætte-melk paa brugtes ogsaa om sommeren til middag; da var der
gjerne spegesild, spegeflesk eller kjød til. Varm, nykogt grod
blev ogsaa brugt, og da med melk eller øl til.
Til non, kl. 4 om eftermiddagen, brugtes oftest kage ellor
grød; kagen var hyldekage eller, som det senere kaldtes, potetkage.
Men før poteten kom i almen brug, kogte de enslags suppe eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
