Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 133
grød af mel og vand, som da knadedes mere mel i, saa der kunde
bages kage af det; den blev stegt paa bagstejernet; ovnkage eller
settkage brugtes ogsaa, oftest af hjemmeavlet og hjemmemalet
rugmel; den var temmelig sort, naar den var stegt. De kjøbte
ogsaa rug i Trondhjem og malede den hjemme, og blandede melet
med bygmel eller tildels havremel. Kagen blev dog god, naar
der brugtes myssmorvand, melk eller ølvørter i deigen. Til gjær
brugtes ølgjæster eller surdeig, men ofte var det smaat med smør
og ost paa kagen. Af byggryn kogte de ogsaa suppe, og den kogtes
med melk, myssmør eller vand og syre. Til den kunde bruges
spegemad.
Grynene var hjemmeavlet og maledes af kvindfolkene paa
gaarden paa en liden kvern, som kaldtes for grynkvern; kogt sild
kunde de ogsaa bruge til non. Der var ingen paa den tid, som
gjorde ophævelser over, at der kom sild to til tre gange paa
bordet om dagen og grød en til to gange. Der var somme, som
ikke gc-dt taalte silden, naar den var sur og harsk ; de trutnede
op i ansigtet, naar de spiste sursild, men de fleste syntes det
var lækker mad, og derfor brugte de ogsaa stykker af sur sild
i klubben. Til klubb brugte de melduppe af den sø, hvori klubben
var kogt, med lidt smeltet fedt eller myssmør i. Til kvelds var
det grød, kun en og anden gang, f. eks. om sommeren, naar de
havde været paa kveldslaat, kunde det være spegesild eller
torsild med suppe til. Grøden kogtes mest af sam malet havremel,
men undertiden, f. eks. lørdagskveld og søndagskveld, spædedes
mere eller mindre bygmel i; naar de ikke havde melk, brugte de
øl til grøden. Men naar de hverken havde melk eller øl, brugte
de en blanding af myssmør, og den kaldte de kusi.
Klædedragt. Nogen nationaldragt er der nu ikke i
amtet. Klædedragten er som regel god og passende for klimaet.
Der er ikke stor forskjel mellem stænderne, og de mindre og
mere bemidlede er i regelen ens klædt. Det heder, at luksus og
stas i klædedragt er i tiltagende, og dragten bliver dyr, idet en
hel del daarligt kjøbetøi anvendes.
De mange landliggere fra Trondhjem om sommeren bidrager
vistnok meget til, at især kvinderne indretter sin dragt mere efter
byens moder, til skade for dem, der har gaardsarbeide.
Det etnografiske museum har et par ældre dragter, indkjøbt
i 1880 . af professor Y. Nielsen paa gaarden Vold i Overhallen.
Mandsdragten er af gult vaskeskind; det er en kufte,
en-spændt med 6 ny sølvknapper og knæbenklæder med 5
nysolv-knapper ved hvert knæ.
Videre en mandsvest af brunt tøi med kulørte silkestriber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
