Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i700
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
hoi halslinning og foret med strie. Den hører neppe til
skinddragten.
Kvindedragten bestaar af et livstykke uden ærmer, opsplittet
ved hofterne, af grønt, rødt og hvidstribet tøi; et rødt
vadmels-skjørt foret med hvidt vadmel og stukket, lagt i folder om livet
og fodfrit.
Videre er der fra Overhallen en kvindetrøie, sort, foret med
strie, med lange ærmer og smaa skjoder, ingen halslinning.
Kvinderne vævede for tøi af lin som rending og uld som islæt.
Det farvedes enten hjemme eller hos en farver i en by. De
brugte særlig om vinteren troier af sort vadmel og kjortler af
graat, sort eller brunt vadmel. I sommervarmen kastede de
troien og brugte tildels et livstykke af lærred eller uldtoi isteden.
Undertøiet, hvis de brugte saadant, var af lintoi eller strie, senere
brugte de mere hellin til undertoi. Men hvis de kunde holde
ud at bruge strien, til de kunde faa slite af alt det, som ståk,
saa var den varm og god og sterk.
Til hverdags, vinter, vaar og høst, brugte mandfolkene store
og smaa topluer af uld, graa med grøn eller rød plydskant eller
helt rode. Runde tætsluttende huer med skygge brugtes ogsaa.
»Støvler og sko var begsomsko, og læder, traad og plugger
var alt hjemmegjort, ligetil læsten, de var gjort paa.
Træsko brugtes af birk eller or.
Om vinteren brugte de snesokker og begsomsko paa fodderne.
Underbukser brugtes först, da det led ud i 1840—1850 og
da af strie eller lintøi.
Langbukser istedetfor knæbukser kom i brug efter 1840
til 1850.
Under trøieu brugte de i regelen intet andet end skjorten,
men de havde et slags vadmelstroier uden for, som de brugte
alene, naar det var varmt, og som undertrøier, naar det var
meget koldt.
Til hverdags brugtes mest graat vadmel.
Det vadmel, de brugte mere til stas, var morkeblaat, farvet
enten med jamne (locopodium complanafum) eller med kjøbt farve.
Trøierne var enten skaarne som frakker eller som rundtroier.
Bukserne var af graa spundet uld og godt stampet. Om
sommeren kunde de tildels bruge en langbukse af strie.
Ældre militær inddeling, skiløberkompanier og
folke-væbllingSSamlag. Før den store nordiske krig var der kun et
trondhjemsk infanteriregiment, og Nordre Trondhjems amt horte
under dette regiments anden bataljon. I krigen under Fredrik IV
oprettedes to trondhjemske infanteriregimenter, og senere blev der
tre regimenter, og Nordre Trondhjems amt horte under det förste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
