Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
725
fra stuen. Kolv, som ikke vilde lade sit folge blive igjen i skogen,
tog alle seks jætter paa skuldrene og kom saaledes rendende til
fjeldstuen med dem. Paa den tid raadede et ondt trold over
stuen, og de veifarende var sterkt plaget af troldet. Kun uaar
man var ganske stille, kunde man undgaa dets ondskab; ved den
mindste støi gik det straks paa og dræbte den, som støiede.
Dette vidste Rolv og gik med sine seks jættebrødre i største
stilhed til hvile paa et loft oppe under taget; de sovnede snart,
undtagen Rolv, som efter en stunds forløb vækkede de andre
jætter og sagde, at de i søvne snorkede saa voldsomt, at stuen
skalv; han sagde, at de ikke maatte gjøre dette, forat troldet
ikke skulde forstyrres, til deres egen ulykke. Saa sovnede de
atter ind. Men allerede henimod midnat blev Rolv vækket af
nogle mænd som kom ind i stuen, og begyndte at tage for sig
af sine madskræpper, og de larmede og skraalte. Rolv havde
mændene ikke lagt mærke til, han sad stille og tænkte paa,
hvorledes han bedst skulde være forberedt paa det, som kunde
hænde. Da aabnedes døren, og stilfærdig kom der en sortklædt
kone ind i stuen; hun gik sagte bag mændenes ryg og kneb den
ene efter den anden, saa de faldt om stendøde. Hun dræbte
saaledes 9 mænd, og kun 1 var igjen. «Jeg skal nok endnu
hjælpe dig, stakkels mand,» sagde Rolv til denne, og strakte sin
jernbeslaaede skistav ned fra loftet; manden skulde holde sig
fast i denne, og Rolv halede ham op til sig. Men kjærringen,
som nu forstod, at der i stuen var flere folk, end hun först
troede, vilde da gaa op paa loftet for at gjøre rent bord ogsaa
der; hun begyndte at klyve op stigen, som førte til loftet, men
da hun var midt paa stigen, blev hun truffet af Rolvs skistav,
som denne kjørte i hende; hun faldt baglængs ned af stigen og
videre ud af døren, og det saa voldsomt, at dørkarmen fulgte med
et godt stykke udenfor stuen. Der blev troldkjærringen til en
stor sten, som endnu sees paa en gaardstomt i byen
Stall-tjernsstugan.
Hos Snorre fortælles, at islændingen Thorodd Snorressøn
paa-tog sig at kræve skat i Jemteland for Olav Haraldsson. Men da
jemterne vilde slaa ham ihjel, undkom han med en ledsager
til en liden gaard, hvor de blev vel modtagne, fik mad og lagde
sig til at sove, men der var endnu ild paa peisen. Derefter
beretter Snorre:
Thorodd saa, at der kom ind en mand fra et andet hus, og
han havde aldrig seet saa stor en mand. Han havde klæder af
skarlagen med guldbaand paa og saa statelig ud. Thorodd hørte,
at han skjændte paa dem, fordi de havde taget imod gjæster, skjønt
de neppe havde mad nok til at bjerge sig selv. Konen sagde: «Vær
ikke vred, broder, sligt hænder jo sjelden, hjælp dem heller lidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
