Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i726 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
du kan det bedre end vi.» Thorodd hørte, at den store
mand hed Arnljot Gelline, og konen var hans søster; Thorodd
havde hort nævne Arnljot som en fæl røver og ugjerningsmand.
Thorodd og hans ledsagere sov godt om natten, thi de var træt af
at gaa. Men tidlig, medens der endnu var igjen en tredjedel af
natten, kom Arnljot ind og bad dem staa op og gjöre sig istand
til at reise. Thorodd og den anden mand stod straks op og
klædte sig paa og «piste frokost; og saa fik de et par ski hver.
Arnljot gav sig paa veien med dem og tog paa sine ski, som
var baade brede og lange. Men straks Arnljot satte skistaven i
bakken, var han foran dem. Da ventede han paa dem og mente,
at paa den maade kom de ingen vei; han sagde, at de skulde staa
bag paa skiene hos ham. De gjorde det; Thorodd stod nærmest
ham og holdt fast i Arnljots belte, og Thorodds ledsager holdt
sig fast i ham. Da gik Arnljot saa fort, som han havde gaaet
alene. Sent om kvelden kom de til en fjeldstue, gjorde op ild
og lagede mad. Da de spiste, sagde Arnljot, at de ikke maatte
kaste ned noget af maden, hverken ben eller smuler. Arnljot
tog frem af sin sæk et sølvfad og spiste af det. Da de var
mætte, gjemte Arnljot levningerne, og saa gik de for at sove. I
den ene ende af huset var der et loft paa tverbjelkerne, og der
gik Arnljot og de to andre op og lagde sig. Arnljot havde et
stort huggespyd med guldindlagt fal, skaftet var saa kort, at han
kunde naa falen med haanden; han havde sverd paa siden.
De havde baade vaaben og klæder paa sig oppe paa loftet
Arnljot, som laa fremst paa loftet, bad dem være stille. Lidt
senere kom der 12 mand til huse; det var kjøbmænd, som reiste
til Jemteland med sine varer. Da de kom ind i huset, holdt
de megen støi og var lystige; de gjorde op en dygtig ild, og
medens de spiste, kastede de ud alle ben, og saa lagde de sig
til at sove paa brisken ved ilden. Men de havde ikke sovet
længe, før der kom ind i huset en stor trold kjærring; da hun
kom ind, sopede hun godt omkring sig, tog benene og alt som
var ædendes, og kastede det i munden paa sig; saa tog hun den
mand, som var nærmest, rev og sled ham i biter og kastede
ham paa ilden. Da vaagnede de andre forskrækket og for op;
men hun tog livet af den ene efter den anden, saa kun én var
ilive. Han løb ind under loftet og raabte om hjælp, om det var
nogen paa loftet, som kunde hjælpe ham. Arnljot strakte sig
ned efter ham og tog ham i skuldrene og ringede ham op paa
loftet. Da gik hun hen til ilden og gav sig til at æde op
mændene, som var stegte. Da stod Arnljot op og tog huggespydet
og satte det mellem skuldrene paa hende, saa at odden kom ud
gjennem brystet; hun skvat fælt, beljede stygt og för ud. Arnljot
slåp spydet, saa hun havde det med sig. Arnljot gil^ ned, ryd-
O \
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
