Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
731
som havde mere end almindeligt gavn af kreaturerne, og ellers
havde hun lykke med alt, hun tog sig for. Hun var ogsaa godslig
og snil mod alle folk, saa ingen gik uhjulpen fra hende, enten
det var fattig eller rig.
Granderne blev hadske og avindsyge paa hende, de troede,
hun troldede bort for dem. Derfor anklagede de hende som heks
eller troldkjærring, og hun blev dømt til at lægges paa steile og
brændes. Dette skulde de gjöre nede paa Lesteseinom en
torsdagskveld. Da de førte hende did, sagde hun: «Uskyldig,
uskyldig, uskyldig!» Disse ord gjentog hun tre gange; men det
var ingen, som brød sig om det. Hun blev lagt paa steile og
derefter brændt. Første torsdagskvelden næstefter randt det op
tre lys paa det sted, hvor de havde brændt hende, og de lysene
brændte ned som vokslys. De samme tre lys brændte der tre
torsdagskvelder efter hverandre. Dermed var det bevist, at de
havde dømt og straffet uskyldigt blod.
Tager man et bidsel af en best og lægger det udenfor
kirkedøren, saa maa en troldkjærring, som kommer ind, vrinske som
en hest. Paa den maade kan man prøve, 0111 en kjærring er en
troldkjærring.
Med troldkjærringens kat, smørkatten, kan man skaffe sig
melk. Troldkjærringerne faar meget smør og ost, selv om de ikke
har mere end en ko, men deres naboer faar undgjælde for det;
hun har en kat, «smørkat», som drager smør fra naboerne til
hende. Dette smør kaldes troldsmør eller smorkattesmør, og det
kan ikke let skjelnes fra almindeligt smør; man maa have en
kniv, som uden præstens vidende har ligget paa alterbordet
under en gudstjeneste. Der kommer da blod i smøret, hvis det
er en troldkjærring, som har tilberedt det. Blodet i smørret er
blodet af kjærringen selv; hun har da faaet sit banesaar, selv
om hun er meget langt borte. Naar man skjærer i smørret, skjærer
man i hjertet paa kjærringen (Folden).
For at prove om smør er troldkjærringsmor, bruges kniv,
som er arbeidet af «angerstaal», f. eks. afbrukne knive, synaale
o. s. v. Kniven maa være arbeidet 0111 julenatten. Bedst er at
smede kniven af tre kaardespidser, som har været i krigen.
Skjærer man med en saadan kniv i smørret, saa er der blod
efter kniven (Nærø).
Rige folk eiede dragdokka. De havde den i et skrin eller i
en æske. Naar de lukket op for den, for den afsted og drog
sammen rigdom. Den gik i arv (Snaasen).
I Snaasenvatn er der efter sognepræst S. B. Brun en meget
stor sjøorm. En gammel mand saa den; saavidt han kunde
skjønne, var den omtrent mil lang. Ormen maa derfor for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>