- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
732

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<i732

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

(let meste ligge i ost og vest efter vandets længderetning. Visse
gange i hvert aarhundrede kommer den i stille veir op til
vandets overflade for at sole sig. og ved denne leilighed var det,
at den gamle mand flk oie paa den i solrendingen. Engang skal
den bryde sig igjennem Sundfossen, og ved gjennemfarten
uddybe Sundelven saa, at Snaasenvatn løber ud. Moller og
sagbrug kommer da til at tage skade i Stod, naar ormen med
vandet gaar ud i Sten kjær f jorden.

Skjulte skatte er ikke sjeldne, men de er vanskelige at faa
fat paa. Man maa ikke tale, medens man graver efter dem og
maa ikke afbryde arbeidet.

I Koksaasen ovenfor By brænderi skal hænge en
kobber-kjedel fuld af sølvpenge. To mænd flk en St. Hans-nat se kjedlen,
som haug paa en jernstang nede i en revne i berget. Ue flk fat
i ørene paa kjedlen; men saa sagde den ene: «Nu flk jeg et
godt tag i den.» Da var den borte.

Ved gaarden Bertnem i Overhallen er der tre kjæmpehatige.
Folk grov efter skatte i haugene. Medens de grov flk de se, at
gaarden stod i lys lue. Da satte de afsted for at slukke; da de
havde sprunget nogle skridt, saa de ikke længer nogen ild. Da
de saa kom tilbage til haugen, var der ryddet igjen, hvor der
var gravet; saa maatte de slutte. Saa. begyndte nogle andre at
grave. Da de grov, flk de se en høne, som kom kjørende med
et halmlæs. Medens de stod og saa paa hønen med læsset, røg
haugen igjen sammen. Da forstod de, at det ikke nyttede, og
saa lod de haugene være i fred. De var maaske bange for at
se noget endnu værre.

Xessekonger. Et stykke udenfor Namsos er der et nes, som
kaldes Merraneset, og lidt længere ude et, som kaldes Andsneset.
Andsneset hører til Otterøen.

Lige i syd for Andsneset ligger en ø, som heder Brandoen.
Paa de to nes og paa øen var der i gammel tid nessekonger.
Sj’d-ligst paa Andsneset, noget østlig, ligger der en eller flere
stenrøser. Stenene er vel omtrent saa store som sænkesten paa
fiskegarn; de stene, siges der, benyttedes som vaaben af
nesse-kongen mod fiender.

Paa Andsneset er der ogsaa to gravhauge; den ene er af
lang og gaar fra syd mod nord. Den anden er noget høiere og
er rund. Om haugene gaar det sagn, at her gik kong Herlaug
i haug, da Harald Haarfagre kom og vilde tage riget. Hans skib
skal staa i langhaugen. Der er gravet lidt i begge hauge, men
ikke nok til at faa fat i noget, hvis der ellers er noget at
finde der.

Nogle mener, at der er større rimelighed for, at den store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free