- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
734

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<i734

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

I aaret 1854 havde guden nær faaet et rigtig stort offer.
En finkjærring gik paa fjeldet og bar komsen med barnet i. Hun
kom saa nær kløften, at hun faldt udfor; men komsen blev
liggende tvert over revnen, saa konen blev hængende, til hun fik
tag med hænderne og kunde kravle sig op. Den, som fortalte
dette, lagde til, at mor og barn lever endnu.

Sagnet om en fin, der skulde vise svenske krigsmænd vei,
og saa ledede dem ud over en ur, er stedfæstet mange steder,
saaledes ogsaa til Medjaafjeldet i Grong. Her fortælles det slig,
at svenskerne kom over Lierne om vinteren paa ski og fik høre,
at der var bryllup paa Medjaa; de vilde da did for at
plyndre og traf paa en fin, som skulde vise dem veien.
Finnen tændte en tyrispik og løb foran. Da de kom til uren
op for Medjaa, hvor der er en bråt fjeldvæg med ur nedenfor,
kastede finnen den brændende tyrispik udover stupet og løb selv
til siden, medens svenskerne fulgte tyrispiken ud over stupet.
Finnen tog en omvei til Medjaa, og dagen efter fandt
bryllups-folket 314 døde svensker op tinder Medjaauren. Sagnet er det
sædvanlige, men paa Medjaa har de et bord med 314 nagler
som bevis, hvilket svarer til antallet af dræbte svensker, og
desuden er der en vise om det, som heder Medjaavisen

Paa Kongshaugene i Stjørdalen stod slaget mellem Harald
Haarfagre og Stjørdolafylkets sidste konge Børge eller Birger, som
boede paa Berrig, Stjørdalens gamle kongsgaard.

Børge med sine kjæmper faldt og blev begraven paa
Konge-haugene, hvor der er gravhauge.

Haralds hær holdt rast paa en slette nordenfor Haugaii, og
denne slette kalder de for «Haraldsletta» eller «Ageren >; en liden
bakke straks østenfor denne ager kaldes «Haraldreina».

En bautasten stod nær Haraldreina» ; den blev i aaret
1820 taget af oberst Seiersted og brugt til muren under en lade
paa Mæle.

Sagn om kirker og deres bygning er mange. Østgrænden i
Skatval, Holan, Vold og Vollan, skulde bygge en kirke. Somme
vilde have den paa Holan og somme paa Skatval. De begyndte at
bygge paa Holan, men om natten blev alt revet og ført op til
Skatval. Saa byggede de Skatval kirke.

Da Skjølstad kirke blev nedrevet, kunde man ikke blive enige
om pladsen for den nye kirke. De lagde da en stok paa en
slæde, spændte en unghest for og lod den gaa, hvor den vilde;
der den standsede, skulde kirken staa. Hesten standsede paa
Hegren, og der blev Hegre kirke bygget.

Laanke kirke skal efter et sagn først have staaet paa Dyva.
En ager her kaldes Kirkeageren, og en bakke nedenfor kaldes
Brækbakken. Ved gravning paa Kirkeageren er fundet rester af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free