Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i740
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Øyvatn. Der fortælles, at en mand fandt en stor jernklump, som
han smedede op. Det var godt jern.
Ridderspranget. Et lidet stykke ovenfor Surviken ligger der
et skjær, som kaldes Ridderspranget. Der var en mand, som
hed Reidar, som var dømt fra livet for noget galt, han havde
gjort. Han skulde faa frelse livet, hvis han kunde hoppe fra
fastlandet hort paa skjæret. Det gjorde han, og siden kaldes
skjæret «Riddarsprangje», formodentlig, heder det, fordi det er
lettere at sige end Rei’arsprangje. Det var et godt hop. Nogen
anden vil vel knapt gjøre ham det efter.
Sagn om elve. som har forandret løb, er ikke sjeldne i Nordre
Trondhjems amt, og der ligger vistnok ofte noget sandt til grund
for dem.
Stjordalselven har engang gaaet ud i fjorden ved gaarden
Øien, siges der; men saa hændte det, at et stort jordskred kom
og forandrede retningen.
Mellem gaardene Aunet og Hjelset i Laanke er en dyb
sænkning nedover mod «Fugla»; herfra er den masse, som slog igjen
elven ved Heil, kommen.
Dette fald er det, som har dannet det saakaldte Hellesleir
og en del af Øra og muligens Færistaleret.
Dette fald er ældre end det ved Bjørdalen.
i barkekongens eller Kristoffer af Bayerns dage, altsaa mellem
1442—48 stod Værnes kirke, hvor den nu staar, men elven gik
paa den anden side.
Det heder, at elven bugtede sig omkring kirken og rev bort
jord og sten, og sagnet siger, at ligkister og ben blev synlige i
elvemælen.
Elven gik den tid forbi Mæle, Re, Nedre Huseby, forbi
Lillemo, boiede der af i syd forbi Øien og i sj-dost forbi kirken
over til Kongshaug, saa ret i vest, men mere sydlig end nu og ud
i fjorden. Storgræfta, som det nu kaldes, viser elveleiet i hin tid.
Det heder, at et stort jordskred fyldte elvens leie syd for
Mæle, saa den blev tvunget tilbage syd om Kongshaugene, for en
stor del i det samme leie, den har nu, ialfald har den siden
ikke gaat nord for kirken.
Sagnet siger, at hint jordfald ved Bjørdalen skal have
ødelagt den gamle tingkreds ved Berrig.
Snaasenvatn og Namsen skiltes paa heien, og da blev de
enige om, at den, som først naaede havet, skulde have et
menneskeliv hvert aar. Namsen kom først, og siden den t-id kræver
Narasen hvert aar et menneskeliv.
Fattig leilighed. Præsten i Overhallen hed Jessen og han var
dansk. Præstegjeldet var i den tid stort, saa præsten maatte
gjøre lange reiser. Engang han var ude og reiste, blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
