Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
757
Teie. Frostathingsloven bestemte, at folkene i hvert fylke
en gang om aaret skulde udføre veiarbeide, hvor det var mest
nødvendigt i hvert skibrede, videre at folkene i herredet skulde
bygge broer over alle tverelve. Det siges, at denne forpligtelse
var kommen istedetfor den ældre bestemmelse om frigivelse af
trælle. Paabudet om veiarbeide er optaget i erkebiskop Jons
kristenret kapitel 59.
Om veivæsenet er der i den nyere landslov fem kapitler
(landsleiebolken kap. 43—47). Den lovlige bredde paa en
hovedvei, Jtjodgata, skulde være 8 alen. Kongens ombudsmand skulde
paase, at veiene var ordentlig vedligeholdt, derfor skulde han tre
gange om aaret indkalde bønderne til veiarbeide; første gang
naar sneen var gaaet bort om vaaren, og før plogen var kommen
i jorden, dernæst mellem vaaronnen og høslaatten og endelig om
høsten, før sneen faldt. Kongens ombudsmænd havde ret til at
undersøge veiene, ved den saakaldte baugreiÖ. Han lod da en af
herredets bønder opnævnt mand ride midt i veien med et 8 alen
langt spyd lagt over hesteryggen; paa begge spydets ender var
der fæstet vidjehanker, og naar en af disse tog i et træ, da skulde
bønderne hode. Dette gjaldt kun hovedveiene, Jtjoögçtur, eller de
veie, der gik langs efter bygden eller fra fjeld til fjære, modsat
pvervegir, tvervei eller bi vei.
Dette veiarbeide efter de gamle lovbestemmelser har vel
indskrænket sig til at holde veien fri for træer og til at tage bort
store stene, lægge tommerstokke over myrer o. s. v., som det
endnu sker paa befærdede fjeldveie.
Helt fra middelalderen til henimod midten af det 17de
aarhundrede har veiene vistnok i det hele taget gaaet paa de samme
steder, og de er vistnok vedligeholdt i samme tilstand. Kristian
IV’s lovbog fra 1604 indeholder her i landsleiebolken de samme
bestemmelser som i Magnus Lagabøters landslov; endog
baug-reiden er beholdt. Paa saadanne veie kunde man ride og føre
kløv, men neppe kjøre, saa den bedste tid for reiser tillands var
vinteren, da de kunde befærdes med slæde.
Den første bedre vei i Norge byggedes kort tid efter
opdagelsen af Kongsberg gruber. Allerede ved dens anlæg i 1624
blev bestemt, at den skulde bringes i en saadan stand, at den
kunde kjøres; med den begynder derfor en ny tid i det norske
veivæsens historie. Der begyndte nu en stadig nybygning, der
ikke gik raskt, men dog aldrig blev varig afbrudt.
Efter forordning af 24de februar 1636 skulde bonderne
overalt i Norge, saavel søndenfjelds som nordenfjelds, «forandre
og forbedre» alle alfare veie «til og fra fjeldene og andensteds»;
fogder, sorenskrivere og lensmænd skulde udligne og fordele
arbeidet imellem dem. Som grund angaves, at bønderne paa flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
