Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i758
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
steder havde vist sig uvillige til at udfore det lovbefalede
vei-arbeide.
I 1665 blev der ansat to generalveimestre for det hele land.
Den förste veimester i det nordenfjeldske hed Nicolaus Helvaderus.
Embedet blev ikke af lang varighed, idet det ophævedes ved reskript
af 31tfe marts 1670.
Efter et reskript af 27de marts 1674 skulde der ansættes
en generalveimester for det nordenfjeldske og en for det
søndenfjeldske, der skulde lønnes ved en «veimester-told». I det
norden-fjeldske var der dog til forskjellige tider ingen saadan
embedsmand, og veienes vedligeholdelse overdroges da til amtmændene
og fogderne.
En veimester nordenfjelds, Peter Dreyer, udnævntes i 1700.
Han skulde føre opsyn med veie, broer og gjæstgiversteder, rigtig
afdele milene og vedligeholde broer og veie «landet til zirat og
den reisende til bekvemmelighed». Paa mange kanter var man
misfornøiet med generalveimestrene; disse embeder skulde efter
resolution af 1742 nedlægges, naar indehaveren afgik ved døden.
Da den nordenfjeldske generalveimester, Lützow, døde, blev hans
forretninger henlagt til fogder og lensmænd.
Efter indberetning fra generalveimester Lützow i 1740 var
der veie nordenfor Trondhjem, som gik gjennem Strinden,
Stjor-dalen, Værdalen og Inderøen ; disse veie var 3 å 4 alen brede.
i Trondhjems stift skulde efter veimesterens beretning af
1740 hovedveiene fra Dovrefjeld og fra Surendalsøren være 8 alen
brede, hvor det lod sig gjøre, medens veiene nordenfor Trondhjem
ikke skulde have større bredde end 3 k 4 alen. Generalveimester
Lützow klagede over ulysten til at deltage i veiarbeidet, og alle
andre funktionærer fra lensmanden til amtmanden holdt med
bønderne. Alle syntes at have det ene maal for øie at komme
generalveimesteren tillivs for at faa dette embede ophævet. Naar
der var det mindste at klage over, skriver han, «da tales straks
om veiene en général og raabes det korsfæste over
generalveimesteren, saavel i de store gæstebuder, assembléer og klubber,
som i ølkipperne, og tykkes sig den bedste orator at være, som
bedst kan paafinde de elokventeste ord at gjennemhegle
generalveimesteren og fælde dom over ham for at faa den bestilling
ophævet og delt imellem fogderne, som gjerne vil have lønnen».
I sine hovedtræk er denne skildring vistnok korrekt; den
almindelig udbredte uvilje mod dette embede har sandsynligvis
havt indflydelse paa resolution af 9de januar 1742, der op
hævede embedet.
Ved reskript af 22de januar 1768 blev kaptein Nicolai
Fredrik Krohg konstitueret som veimester nordenfjelds med en
løn af 600 rigsdaler aarlig af veimester-tolden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
