Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900
NOHDRE THONOH-IKMS AMT.
Sigurd jarl kom da med en stor hær; der var da med alle de
trønder, som om vinteren havde været mest paagaaende for at
tvinge kongen til at blote; de blev da alle forligte med kongen
ved Sigurd jarls forestilling.
Ovenfor er fulgt Snorres beretning i kongesagaerne, og efter
dette var det efterretningen om angrebet af Erik Blodøkses sønner
i den sydlige del af landet, der bragte kongen til at opgive sin
plan at angribe trønderne. Fagerskinna sætter ikke disse
forhandlinger om kristendommen i nogen forbindelse med Eriks
sønners angreb, den henfører forhandlingerne til hans sekstende
regjeringsaar, eller vinteren mellem 950 og 951, medens den
omtaler Eriks sønners tog til Norge efter kongens syttende aar (952).
Ogsaa denne beretning siger ligefrem, at kongen lod sig true
eller overtale til at blote. I sit sekstende regjeringsaar, heder
det, havde han et stort thing inde i Trøndelagen paa Mære, og
paa dette thing gav trønderne ham valg mellem at blote efter
de forrige kongers skik til godt aar og fred efter den gamle lov
eller at jages af riget. Kongen vilde ikke blote, men hans bedste
venner og mange andre folk lagde sig imellem; de forestillede
bonderne, hvilken nyttig en høvding han var for sine thegner, da
han sørgede saa godt for lovgivningen og gode sæder, og bad
kongen om indstændig at gjøre ende paa denne kvalm ved at
føie bønderne i denne ubetydelige ting, saa blotmændene ei skulde
kunne sige, at han var skyld i, at lovene overtraadtes. Og heder
det, «formedelst sin godmodighed og hengivenhed for sine venner
opfyldte han deres bøn og blotede». Denne beretning har en
bestemt tidsangivelse og gjør indtryk af større paalidelighed end
den anden vidtløftigere, og bestyrkes ved andre skrifter. Saaledes
heder det i Historia Norvegia}: «Skjønt Haakon var opdragen
paa det omhyggeligste af den saare kristelige konge i England,
gjorde han sig skyldig i en stor vildfarelse, idet han var daarlig
nok til at foretrække det forbigaaende jordiske for det evige
himmelske rige, og af omhu for at vedligeholde sin kongeværdighed
blev en frafalden og undergiven afgudernes dyrkelse, tjente flere
guder og ikke én gud.» I Atgrip siges der, at han havde en
hedensk kone og afveg meget fra kristendommen for hendes skyld
og for at føie folket, som var fiendsk mod kristendommen. Der
siges vel, at han skal have bidt i hestelever, dog saaledes at han
svøbte en dug om, og ikke blotede paa anden maade; men
til-føies der, fra den tid af gik alt tyngre for ham end tidligere.
I en tale, der lægges Olav Tryggvessøn i munden i denne konges
saga, heder det: han (Haakon Adelstensfostre) lod sig af sine trælle
kue til at forsage den sande tro og forhaanede sin skaber og
skjæmmede sig selv i den grad, at han gav sig til at blote.» I
beretningerne om hans endeligt heder det, at han paa det yderste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
