- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
901

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOKHISTORIE.

901

viste stor anger over sit saakaldte frafald fra den sande Gud
og erkjendte, at han havde levet som en hedning. Hans
deltagelse i blotene har vistnok gaaet videre end af Snorre berettet.

Haakon kunde ikke indfore kristendommen i Trondelagen,
hvor aasareligionen endnu havde sine fleste tilhængere. Endnu
paa Olav den helliges tid, næsten hundrede aar efter Haakon,
holdt høvdingerne i Trondelagen, fornemmelig i Indherred, ivrig
ved hedendommen, medens den paa de øvrige steder i landet for
det meste var afskaffet. Sigurd jarl synes at have understøttet
den hedenske gudsdyrkelse. Man faar et indtryk af, at han
egentlig har spillet under dække med bønderne, samtidig med
at han oprigtig søgte at værne om kongen. I den ovennævnte
tale af Olav Tryggvesson heder det: «Sigurd jarl var den største
gildre og snare, fortabelse og ødelæggelse for kong Haakon ved
siden af de andre høvdingers magtsprog og hans egen vekhed.»

Der er selvsagt, at de taler, som i sagaerne gjengives, er
forfattede af de senere tiders historieskrivere i den aand, hvori
vedkommende personlighed kan antages at have talt. Den
politiske situation har været slig, at kong Haakon fandt det klogest
at give efter og deltage i ofringerne. De nogle aarhundreder
yngre geistlige historieskrivere har lagt ham dette tillast, men paa
den anden side gjør de, da han jo var kristen, det mindst mulige
ud af blotingen, og samtidig lader de ham paa det yderste angre
og erkjende.

Haakons bestræbelser med at kristne folk var forhastede og
derfor uheldige og bragte ham selv i fare.

Sigurd Ladejarl havde efter Haakons fald paa Stord i 961
magten i Trondelagen.

Gunhilds sønner opholdt sig mest i den midtre del af landet
eller i Gulathingslagen, thi det var utrygt for dem blandt trønder
eller blandt vikverjer, som havde været kong Haakons venner,
og der var mange mægtige mænd paa begge steder. Der aabnedes
underhandlinger mellem Gunhildssønnerne og Sigurd jarl; de fik
ikke nogen skat fra Trondelagen. Kongerne og jarlen sluttede
tilsidst forlig og bekræftede forliget med ed. Sigurd jarl skulde
have af dem saa stort rige i Trondelagen, som han for havde
havt af kong Haakon.

Sigurd vandt ved dette forlig, idet han paa den maade blev
ganske uafhængig, medens han under kong Haakon havde delt
magten med kongen.

Om Namdalen hørte ti! Sigurd jarls landomraade, er
tvilsomt. Imidlertid blev ved denne deling af landet Romsdalen og
Nordmør skilt fra Frostathingslagen, hvorunder Haakon den gode
havde lagt dem.

Gunhildssønnerne stræbte imidlertid Sigurd jarl efter livet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free