Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91S
NOHDKK TRORDHJEMS AMT.
han og hans t’ader Ring havde slaaet sig ned i Sverige og havde
der faaet et rige at styre. Kong Olav havde om vaaren sendt
hud til Dag og foreslaaet ham at folge med til Norge med den
styrke, han havde; om de vandt, skulde Dag faa ikke mindre
rige, end hans forfædre havde havt. Dag længtede efter at reise
til Norge og efter det rige, hans frænder havde havt. Han lovede
at blive med. Det heder, at Dag var rask i ord og raad, hidsig
og modig, men ingen klog mand Han samlede siden nær 1440
mand og drog med dem til kong Olav.
Kong Olav hvervede folk ved at love dem i bytte de gaarde,
som hans uvenner eiede. Han reiste med sin hær gjennem
skogbygder og tildels gjennem odemarker og ofte over store vande;
de drog eller bar baadene efter sig mellem vandene. Til kongen
sluttede sig mange skogbygger og nogle stimænd. Han standsede
ikke, før han kom til Jemteland, og saa drog han nord til Kjølen.
Hans folk fordelte sig i bygderne og reiste spredt, saalænge de
ikke ventede angreb. Naar de delte sig, fulgte nordmændene
kongen, Dag førte sine folk en anden vei, og svearne drog en
tredje vei.
Høvdingerne i Norge fik af speidere vide, at kong Olav var
kommet til Sverige, og der skede da opbud over hele landet.
Lendermændene fra Agder, Rogaland og Hordaland fordelte sig;
nogle nordover, andre ostover, og alle trængte de folk. Erling
Skalgssøns sønner fra Jæderen med alle de folk, som horte hjemme
østenfor, drog østover, og Aslak fra Finnø i Ryfylke og Erlend
fra Gerde i Etne i Søndhordland og de lendermænd, som boede
nordenfor dem, reiste nordover. De havde alle svoret at tage
Olav af dage, hvis de flk leilighed til det.
Da kongen var kommet ned fra fjeldet til gaarden Sula,
Snlstuen, øverst i bygden i Værdolafylke, saa førtes hæren videre
ud til Stav, heder det hos Snorre. Paa Stavemyrene holdt kongen
hvil og hørte der, at bonderne kom imod ham med en hær. Da
mønstrede kongen sin hær, og han havde mere end 30 hundreder,
det vil sige 3 600 mand. Af dem var 9 hundrede (1080)
hedninger, og han vilde, at de skulde døbes. Hedningerne holdt da
raad og 4H0 lod sig døbe, medens 600 reiste hjem.
Da mandtal var holdt, havde han mere end 30 hundrede
mænd, og det var en stor hær paa ét sted. Kongen talte til
hæren. Hans eget mærke skulde gaa frem midt i hæren, hans
hird og gjæster og mændene, som kom til fra Oplandene, skulde
følge det, og ligesaa de, som kom til i Trøndelagen. Til høire
for hans mærke skulde Dag Ringssøn være med sin hær. Til
venstre skulde være den hær, som sveakongen gav og alle de,
som kom til i Sverige; de skulde have det tredje mærke. Paa
hjelme og skjolde skulde males det hellige kors i hvidt. I slag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
