Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOHIE.
skulde alle have det feltraab: «Frem, frem, kristmænd,
kors-mænd, kongsmænd!» De maatte have tjrnde fylkinger, da de
havde færre folk, forat bønderne ikke skulde omringe dem med
sin hær. Hæren fylkedes og ordnedes, som kongen havde
foreskrevet. De mænd, som kongen havde sendt ud i herredet for
at kræve folk af bønderne, berettede, at det overalt var ’øde t’or
vaabenføre mænd. Af de folk, som de mødte, vilde faa foljje;
de Heste svarede, at de ikke vilde kjæmpe mod kongen og ikke
mod sine frænder.
Dag og hans folk skulde fare den nordre vei, lieder det,
ned efter dalen, men kongen vilde drage ned hovedveien; de
skulde mødes 0111 kvelden paa en leirplads. Kongen søgte ud
efter dalen og slog leir; der kom hele hans hær sammen, de laa
om natten ude under sine skjolde. Saasnart som det blev lyst,
lod kongen hæren bryde op, og den drog fremdeles ud efter dalen.
Da kom mange bønder til kongen, og alle sagde, at lendermændene
havde samlet tÄi vældig hær. Kongen førte hæren ud efter dalen,
Dag drog fremdeles en anden vei med sine folk. Kongen standsede
ikke, før han kom ud til Stiklestad.
Dette er Snorres beretning.
Han kom nær middag» til Stiklestad, da de saa bøndernes
hær. Kampen begyndte dog ikke for henimod «midmunde»
(kl. l’/ä), og kongen faldt ved non (kl. 3), og da kom først Dag
Ringssøn til og begyndte kampen, Dags-riden».
Efter dette holdt kongen nattekvarter i Norge paa Sul, den
øverste gaard i Værdalens sidedal lundalen. Forbi Sulstuen gaar
endnu hovedveien til Jemtelaud og Sverige. Saa førtes hæren
et stykke vei fremad til Stav og fik her bud fra selve bygden.
Stav skulde efter dette være enten længer nede i Inndalen eller
øverst i hoveddalen. Efter Snorres fremstilling synes kongen at
have opholdt sig her flere timer og ordnet sin hær, han drog saa
videre 0111 aftenen; stedet kunde neppe ligge længer nede end
2 mil fra Sul. Munthe mente derfor, at Staf r laa nær Vuku kirke,
2 mil fra Sul.
Munthe antog senere, at gaarden Stuskin, som i det 15de
aarhundrede skreves Stafs-skjænoyar (Stafskeniar), var den gaard,
som i sagaen betegnes med det ene navn Staf r. Denne mening
optog senere Keyser og P. A. Munch. Forklaringen af navnet
Stuskin som Stafskjænøyar er imidlertid efter O. og A’. Rygh
afgjort urigtig. Munthe8 kilde for formen fra det lode aarhundrede
er erkebiskop Aslaks jordebog, men her vil man efter G. Storm
ikke finde Stafs-skjænoyar.
Stuskins ældste navn er Stuöskeneyjar. Gaarden Stafr er ikke
at finde i de gamle jordebøger. Fra Stav naaede man ikke lige
til Stiklestad, men mellem Stav og Stiklestad lader Snorre hæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
