- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
920

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

920

NOKDRE TRONDHJEMS AMT.

overnatte paa et sted, hvis navn han ikke kjender, og saa gaar
hæren fra solopgang til middag, altsaa mindst 5—6 timer, inden
den kommer til Stiklestad. Afstanden fra Stav til Stiklestad
skulde efter dette være etpar mil, men fra Vuku til Stiklestad
er kun gode 3 fjerdinger. Snorre lader fra Stav til Stiklestad Dag
Ringssøn drage < den nordre vei», kongen «hovedveien».
Hovedveien er den sondre vei paa sydsiden af elven, men Stiklestad
ligger paa nordsiden. Fra udgangspunktet om morgenen bruger
Dag omkring 3 timer længere for at naa Stiklestad. Kor at
forklare dette har man fundet paa den udvei at lade Dag gaa en
omvei opover aasen langs Leksdalsvatn, meu det er en urimelig
vei, uaar begge hærafdelinger skulde holde uogenlunde sammen,
og naar man ventede snart at komme i kamp. Man har forudsat,
at Snorre var kjendt i Værdalen og vidste, at Stiklestad laa paa
nordsiden af elven. Men han tænker sig baade «f>jöc)veginn» og
Stiklestad söndenfor elven.

Spor af Snorres kilder findes i «Konungatal» og i den norske
afskrift af den legendariske saga. Ogsaa her nævnes den
mønstring, hvorved der fandtes 1080 hedninger, og disse fik valget
mellem at døbes eller at vende hjem; ogsaa her drager 480 hjem,
600 lader sig dobe, altsaa ganske samme beretning som hos
Snorre. Men i «Konungatal» sker dette, «da kong Olav var
kommen ud af sveakongens vælde», og før han kom ned til Sul,
altsaa paa ostsiden af fjeldet. Saa er det ogsaa i den legendariske
saga; her drager Olav mellem «Oplandene og Svithjod», holder
mønstringen «paa det sted, som heder Stafamyrar», og kommer
først senere til Sul; i det foregaaende er Helsingeland nævnt, og
straks efter nævnes Helsingeland og Jemteland; efter dette skulde
Stafamyrar søges i et af disse landskaber. Begge Snorres
for-gjængere er saaledes enige om, at mønstringen foregik østenfor
fjeldet, og den ene kalder som Snorre stedet Stafamyrar.
Stedsnavnet Stafr, som Snorre alene nævner, og som han kjender
andensteds fra, har efter G. Storm bragt Snorre til at forlægge
mønstringen til Værdalen. Han har formodet, at Stafamyrar
maatte ligge ved Stafr, og paa denne formodning har han bygget
sin fremstilling. Stafamyrar kommer ikke af Stafr. men af Stafar,
og Stafamyrr betyder vel en myr, hvorover der er lagt stokke
eller en kloppevei.

Mønstringen med hedningernes daab maa være foregaaet
østenfor fjeldet, og Stavemyrene har ligget østenfor grændsen.
Stav som hvileplads bortfalder saaledes.

Det sted, hvor kongen efter Snorre hvilte over natten før
slaget, omtaler de andre beretninger ikke. «Konungatal» nævner
kun Sula og Stiklastaöir; efter den legendariske saga kom kong
Olav om onsdagen (den 24de juli) til Sula og drog derfra fredag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free