Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
hans dødsdag. Saaledes siges der i Olav den helliges saga, hos
Snorre, og i annalerne, at Olav faldt onsdagen den 29de juli 1030.
Videre ytrer Munch: «Denne solformørkelse, som sagaen
omstændelig omtaler, og som Sigvat skald kort efter berørte i
sit kvad om Olav, bidrog i oldtiden lige saa meget til at befæste
hans ry for hellighed, som den i vore dage har været et vigtigt
kronologisk moment til bestemmelsen af dagen og tiden, da det
mærkelige Stiklestadslag blev holdt.
Efter Hansteens beregning begyndte solformørkelsen ved
Stiklestad kl. 1, 31 min. 16 sekunder, altsaa paa det nærmeste
ved kl. I1/* eller miömunda (d. e. midt mellem kl. 12 og 3),
som sagaen siger; at den var sterkest kl. 2, 51 min. 13 sekunder,
altsaa lidt før non, eller kl. 3, til hvilken tid sagaen siger, at
mørket ophørte; formørkelsen endte kl. 3, 58 min. 11 sekunder.
Der oplyses tillige, at den netop ved Stiklestad maa have været total.
At den 29de juli er slagets rette dag, og at solformørkelsen
af 31te august dette aar urettelig er bragt i forbindelse med
dette, er godtgjort med overbevisende grunde af Maurer.
Hjemmelsmanden for solformørkelsen er Sigvat skald, der, som før
nævnt, var paa romerreise under slaget ved Stiklestad. Sigvat
siger, at han har hørt dette «austan», østenfra, det vil vel sige
i det fremmede land, hvor han havde været. Denne
solformørkelse er henlagt til Olavs fald for at faa en overensstemmelse
med Jesu død paa korset, da der ogsaa berettes, at et dybt mørke
dengang lagde sig over landet.
At Olavs liv og saakaldte martyrium er sögt formet i
overensstemmelse med Jesu historie, er omtalt af L. L. Daae i hans
«Norges Helgener».
Dette viser sig allerede i et sagn om Olavs barndom.
Efter Fornmanna sçgur var der et vidunderligt lys over
huset, i hvilket Olav var. Det minder om stjernen over huset,
hvori Jesusbarnet opholdt sig.
Olav Tryggvessøn betragtes sotn Olav den helliges forlober,
ligesom Johannes døberen var forløber til Kristus. Odd
Snorres-søn, der skal have levet paa Island mod slutningen af det tolvte
aarhundrede, udtaler dette ligefrem. 1 overensstemmelse hermed
lader sagnet den förste Olav døbe Olav den hellige og staar
fadder til ham.
Som Kristus forvandler Olav vand til vin; det heder i den
legendariske saga: «Kongen, som fandt, at det var varmt om
dagen, havde forlangt et bæger vand; han fik det, og læste
velsignelsen over det. Da han smagte paa det, mærkede han, at det
var ol; han rakte det fra sig, idet han sagde, at han ikke vilde
drikke ol, og bad om vand istedet. Han fik et nyt bæger vand,
men efter velsignelsen var det mjød; et tredje bæger vand fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
