Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 97.3
penge skulde noget lægges til kirkerne, noget gives til præsterne,
noget til alniissemænd; de skulde gives for de mænds liv og sjæl,
som faldt i kampen imod ham. Pengene skulde gives for de
mænds sjæle, som var med bønderne i slaget og faldt; de
mænd, som fulgte i slaget og faldt for ham, vilde blive frelste
allesammen.
Olav var ellers pengegrisk og bemægtigede sig godset til de
folk, han slog ihjel, saa det synes lidet rimeligt, at han her
skulde give ud mange mark sølv for bøndernes sjæle.
Beretningen om, at kongen lagde hovedet i Finn Arnessøns
knæ, sov ind og drømte, indeholder intet naturstridigt, men gjør
indtrykket af at være opfundet i anledning af ophøielsen til
helgen. I drømmen saa kongen en hoi stige, og han gik paa den
op i luften saa langt, at himmelen aabnedes, og did naaede
stigen. Kongen var kommet til det øverste trin, da Finn
vækkede ham. Finn syntes ikke drømmen var god, mente, at dette
bar bud om h^s død, hvis det var andet end sovnorske.
Dette syn eller denne drøm gjør indtryk af at være laget
bagefter for at antyde, at himmelen var aaben for den vordende
helgen.
Kong Olav faldt onsdagen quarto kalendus augtisti (29de juli);
det var nær middag, da de mødtes, men før midinunde (det vil
sige mellem middag (kl. 12) og non (kl. 3)) begyndte kampen,
men før non faldt kongen. Olav var 35 aar gammel, da han faldt.
Med sjelden samstemmighed angiver kilderne Olavs dødsdag
til den 29de juli. Imidlertid angiver kilder, der ansees for
paalidelige, at der under slaget indtraadte en total solformørkelse.
Saaledes skriver Snorre: Det var vakkert veir, og solen skinnede
klart; men under slaget kom der en rødme over himmelen og
ligesaa over solen, og før slaget endte, blev det mørkt som om
natten.
Videre heder det senere hos Snorre. Da hændte det, som
før blev nævnt, at himmelen var klar, men solen blev borte.
I et vers af Sigvat skald heder det:
Det var et ikke lidet under, at solen, skjønt den var uden
skyer, ikke kunde varme. Det var et stort jertegn, som hændte
kongen, at lyset blev borte. Dette hørte jeg i Østen.
Professor Hansteen regnede ud, at der var en total
solformørkelse paa Stiklestad den 31te august 1030. I den anledning
bemærker P. A. Munch, at Stiklestadslaget stod, som Hansteen
ved astronomiske beregninger har vist, mandagen den 31te august,
thi da indtraf den solformørkelse, der ifølge sagaerne og Sigvat
skalds, paa øienvidners beretninger grundede kvad udmærkede
Olavs dødsstund. Det sædvanlige var ellers, ei alene i nyere,
men ogsaa i ældre tider, at antage St. Olavs dag, 29de juli, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
