Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Lyng, i spidsen, at betale Haugs tiende til korsbrødrene eller
deres ombudsmænd og fratog endog disse, hvad de allerede
havde oppebaaret. Da kong Haakon Magnussøn havde beskikket
to mænd til at tildømme korsbrødrene, hvad de havde at fordre,
var de fremdeles ulydige, ranede alt det gods, korsbrødrene havde
i Værdalen, og tog deres landskyld m. m. Den 10de juni 1303
overdroges det sysselmanden Thore Harf paa kongens vegne at
erklære Aslak paa Lyng og hans medskyldige utlæge og tage
deres eiendomme under kronen, hvis de ikke straks tilbagegav
korsbrødrene, hvad de uretteligen havde frataget dem. Heller
ikke dette hjalp; noget blev vel tilbagegivet, men ikke alt.
Kongen beskikkede derfor i Nidaros 3 medlemmer af sit raad,
Bjarne Erlingsson, Erling Aamundessøn og Snare Aslakssøn,
tilligemed Hallstein Thorleivssøn, til at fælde en endelig dom.
Denne dom blev afsagt den 25de september. Efter kongens
udtrykkelige befaUng var det strengeste forbud nedlagt i
doms-brevet mod at bMale den omspurgte tiende til andre end
korsbrødrene selv eller deres ombudsmænd. Dette synes at vise, at
værdolerne ikke havde vægret sig ved at betale tienden i og for
sig, men kun ved at betale den til korsbrødrene, eller med andre
ord, at de havde taget erkebiskop Jørunds parti og villet betale
den til ham, sandsynligvis efter hans egen tilskyndelse.
Fra slutningen af det 13de aarhundrede er der et mærkeligt
skrift, der synes at være skrevet et sted i Namdalen.
Det er det bekjendte værk, kaldet Konuvgs-skuggsjd, paa latin
Speculum regale eller Kongespeilet. Dette skrift har med uret været
tillagt Sverre, det er sikkert yngre. Forfatteren synes at have
levet i en anseet stilling, men hans navn kjendes ikke, og han
ytrer selv. at han ønsker at være ukjendt.
Efter tre forskjellige ytringer i bogen om dagens længde og
andre astronomiske angivelser for det sted, hvor forfatteren bor,
har dette sted efter professor Geelmuyden ligget paa omtrent 64°
51’ n. br., idet beregningerne førte til 64° 42’, 64° 52’ og 65°.
Det skulde være omkring Nærø kirkes bredde, og det er almindelig
antaget, at stedet har ligget i Namdalen.
Bogen har faaet navnet Speculum regale eller Kongespeilet,
fordi den, som vil lære gode sæder, kan se det i bogen, ligesom
han ser billeder i et speil.
Ældre forskere henførte Kongespeilet til Erling Skakkes eller
kong Sverres dage, senere er skriftet henlagt til kong Haakon
Haakonssøns regjeringsalder og da til aarene mellem 1227 og
1239; men efter beskrivelsen af den krigerske vaabendragt og
udrustningen kan Kongespeilet neppe været skrevet saa tidlig,
det er snarest vaabendragten efter midten af det 13de
aarhundrede, som omtales i Kongespeilet, saa skriftets alder maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
