Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
950
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
rigtigst sættes omkring 1275, og der er andre mærker, der synes
at henføre skriftet til omkring 1280.
Skriftet er affattet i samtaleform mellem fader og søn.
Faderen, en rig og anseet mand, svarer paa sønnens spørgsmaal
og underviser om, hvorledes han skal komme frem i verden,
hvilke kundskaber han bør erhverve, og hvad han bør have for
øie for at vinde agtelse. Herunder udredes forfatterens opfatning
af statsretslige forhold. Sønnen vil gjerne drage tiisjos, før han
søger til hirden, for at lære andre folks skikke at kjende og
beder om gode raad i dette anliggende. Faderen svarer, at han
selv mere har været hirdmand end kjøbmand, men han vil ikke
laste denne haandtering, som ofte vælges af de braveste folk.
Det gjælder at blive en ærlig og redelig kjøbmand.
Der gives da raad om, hvorledes man skal bære sig ad i
kjobstæder; man hor studere lovgivningen og lære fremmede sprog,
især latin og fransk, «thi de sprog er mest udbredte, gaar videst»,
heder det.
Der fortælles om vindene, flod og fjære, solgangens stigen
og aftagen, solens gang og indflydelse, natur-mærkværdigheder i
Norge og paa Irland, om hvalerne i de islandske og gronlandske
farvande, om ildsprudende bjerge, sælhunde ved Gronland, om
nordlyset, jordbelterne m. m. Det viser sig, at forfatteren har
havt særlige indsigter i geografi og naturhistorie.
I en følgende afdeling giver skriftet regler for høvisk adfærd
ved hoffet, eller i kongens tjeneste. Her oplyses om, hvorledes
man burde være klædt, naar man skulde forestilles for kongen.
«Da bør du være iført de bedste klæder, hoser og sko, kjortel og
kappe. Vælg dig til hoser helst brunligt toi; sort skind gaar ogsaa
an, men tag intet andet slags tøi, hvis det ikke skulde være
skarlagen. Din kjortel bor og være brunagtig, eller gron, eller rod, af godt
og smukt klæde. Dine linklæder skal du lade gjøre af godt lærred,
men ikke af store stykker; din skjorte bor være kort, en god mon
kortere end kjortlen, da ingen høvisk mand kan gjøre sig staselig
ved hor eller hamp. Dit skjæg og haar skal du lade net opsætte
efter den da brugelige skik ved hirden, førend du træder frem
for kongen. Da jeg var inden hirden, var moden i hirden den,
at haaret klippedes kortere end ørebladene og kjæmmedes
omkring, saaledes som hvert haar bedst vilde falde, men over panden
var der klippet en kort top. Skjægget pleiede man da at bære
kort, og liden knebelsbart. Siden blev det mode at bære en kant
af skjæg rundt om hele hagen paa tysk vis, og jeg tror neppe,
at der kommer nogen smukkere eller for krigsmænd mere
passende mode.
Hvis det skulde hænde, at kongen siger noget, som du ikke
hører, saa at du nødes til at spørge op igjen, maa du hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
