Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f» 5 6 NORDRE TRONDHJEMS AMT
Fredrik for sin herre. De krævede derhos, at fogderne i de
okkuperede len skulde tilbagekaldes.
Erkebiskopen var snart rede til at give efter og maatte den
9de september 1532 i en sammenkomst med Vincents Lunge og
Lykke i Helgesæter kloster underkaste sig kong Fredrik og
fornye sin troskabsed til ham; han forpligtede sig derhos til at
erlægge boder til fru Inger og hr. Vincents, ialt 1 500 mark penge
og 3 000 voger fisk.
Til kong Fredrik maatte erkebiskopen love at erlægge en bod
paa 15 000 mark danske penge.
Den 7de november 1532 udstedte de nordenfjeldske og
søndenfjeldske rigsraader i forening et aabent brev, hvori de
bekræftede forbundet med Danmark med forbehold af Norges riges
herligheder, recesser, friheder og privilegier.
Fredrik Ps haandfæstning blev atter sat i kraft.
Da Fredrik I var død i 1533, vilde borgerne og bønderne,
med støtte af liibeckerne, sætte den fangne Kristian II paa
tronen; den luthersksindede adel vilde have hertug Kristian,
Fredrik I’s søn. 1 Norge overtog erkebiskop Olav Engelbrektsson
og rigets raad foreløbig styret.
Erkebiskop Olav sammenkaldte i 1533 et almindeligt norsk
rigsmøde i Bud i Romsdalen i august maaned. Paa herredagen
mødte ikke faa af rigsraadets medlemmer, erkebiskop Olav,
biskoperne af Stavanger, Hamar og Oslo, hr. Vincents Lunge,
hr. Eske Bilde, hr. Nils Lykke, hr. Klaus Bilde, Erik Ugerup og
Hans Krukow. Paa denne herredag blev der forhandlet mangt og
meget, navnlig de punkter, hvori Norges selvstændighed var bleven
tilsidesat. Orknøernes og Shetlandsøernes afstaaelse til Skotland,
hanseaternes privilegier i Bergen og andre steder, de tyske
kjøb-mænds overgreb, farten paa Island og Grønland samt mange
andre anliggender bragtes paa bane.
Paa herredagen i Bud blev ogsaa forhandlet meget andet.
Det store Giskegods, som fru Inger havde tilegnet sig, blev hende
her fradømt.
De planer, som forhandledes paa rigsmødet i Bud, var
vistnok erkebispens. Norge synes at skulle reise sig af sin
sløvhed og katholicismen kraftig opretholdes. De tabte rettigheder
og besiddelser skulde hævdes, alle len og embeder tilfalde
indfødte, folket opøves i vaabenbrug, og skolerne ved domkirkerne
bringes paa en bedre fod o.s.v.
Alt dette blev fromme ønsker. Erkebispen regjerede
vistnok i sit stift, men andre herrer hver i sin landsdel.
Greve-feiden rasede i Danmark, og erkebispen ønskede naturligvis, at
Kristian III maatte ligge under.
Erkebispen havde afgivet bindende løfte om at indfinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
