Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
sig paa herredagen 1534, men kom ikke, kun tre norsk«’
rigs-raader gav sig i vei til Danmark, nemlig Vincents Lunge, Klaus
og Eske Bilde. Men det danske rigsraad kunde ikke samles i
Kjøbenhavn, thi netop paa den tid maatte Kjøbenhavn aabne
sine porte for grev Kristofer af Oldenburg og hans hær. Eske
Bilde og hans frue blev paa Kjøbenhavns red tagen til fange af
liibeekerne og maatte drage til Lübeck, hvor han var et aar.
Vincents Lunge kom over til Jylland, hvor han hyldede Kristian III,
og vendte tilbage til Norge.
Da grevens feide endte med Kristian III’s seier, var erkebispens
stilling fortvivlet; denne seier blev enstydig med katholicismens
og hans egen undergang. Hans stilling forværredes ved fornyet
brud med Vincents Lunge.
Nils Lykkes hustru Eline var død i 1532; hr. Nils fattede
snart kjærlighed til sin svigerinde Lucie, forholdet blev meget
intimt, men ægteskab med svigerinde ansaaes den gang for kjætteri.
Nils henvendte sig da til erkebispen med bøn om, at han
vilde tale hans sag hos fru Inger og Vincents Lunge, og
erkebispen stillede sig ikke(|(ifvisende.
Erkebispen, som dels boede paa Steinviksholm, dels i
Helge-saiter kloster efter erkebispegaardens brand det foregaaende aar,
forebragte anmodningen for Vincents Lunge og for fru Margrethe,
som henvendte sig til Østraatfruen, men de sagde alle nei.
Fru Inger meddelte Nils Lykke, at hun aldrig vilde give sit
samtykke til et sligt aabenbart kjætteri og ukristelig gjerning.
Det elskende par havde en lidelsens vandring at tilbagelægge.
1535 skrev Lucie et rørende brev til biskoperne Hans Reff af
Oslo og Mogens af Hamar, samt befalingsmanden paa Baahus
Claus Bilde. I dette bekjender hun, at hun høilig har forseet
sig for sin «ufornumstigheds og ungdoms skyld» og anraaber
dem om, at de for Guds barmhjertigheds skyld vil gjøre forbøn
hos erkebispen og hendes moder og slægtninge.
Mest imødekommende var erkebispen og Kristian III.
Erkebispen var dengang, 1535, ikke uvenlig stemt mod Nils I^ykke.
Han gav ham leide og anerkjendte ham fremdeles som medlem
af raadet.
Den stakkels Lucie tryglede om naade og bad, at de maatte
tilgive hende og hr. Nils deres store brøde og forsømmelse, og,
tilføier hun, «jeg vil være dem saa ydmj-gelig kjærlig og i alt
tilbørligt underdanig, og saa fattig, som de vil have mig».
Ud paa vaar en fødte Lucie en søn. Barnet døde ikke ret
længe efter fødselen, og spændingen mellem svogrene hr. Vincents
og hr. Nils var stor. Den sidste befæstede kongsgaarden Fosen
med volde og grave. Denne frændetvist kom til at øve
indflydelse. Det jydske og skaanske raad trængte ind paa de norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
