Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
antoges at stadfæstes af Gunnlaug Ormstunges saga, der kalder
Lifangr en kaupang.
0. Rygh bemærker hertil:
Om anlæg af by har der visselig ikke været tale før 1836.
Kjøbstad har Levanger ikke været tidligere. Naar der tales om,
at der her langt tilbage i tiden skulde været en saadan inde i
Eidsbotn, beror dette aabenbart alene paa gisninger, som man
har grundet dels paa den gamle bygdeborg, hvoraf levninger findes
eller fandtes ved gaarden Halsan, dels paa, at Levanger paa et
af de steder, hvor den nævnes i Gunnlaugs saga, kaldes
kaupanger.
Dette vilde, om det var rigtigt, intet bevise, da kaupanger
i det gamle sprog har været brugt ligesaa meget om
markedspladse som om kjøbstæder; det er forøvrigt ikke rigtigt, da det
beror paa en feilskrift i nogle haandskrifter af sagaen, og er
derfor i den sidste udgave af denne rettet til Lifangr.
Bygdeborgene har intet at gjøre med kjøbstæder.
Af omtalen i Gunnlaugs saga kan sluttes, at Levanger
allerede da har været mere end en almindelig bondegaard. Det var
Jemtelands forbindelsessted med det øvrige Norge og havet, og
det var vistnok fra meget lang tid tilbage markedsplads. Noget
mere end en almindelig landsbebyggelse maa det derfor tidlig have
været, om end ikke noget, som kunde kaldes by.
Stedet nævnes ikke i kongesagaerne og heller ikke i nogen
anden saga foruden Gunnlaugs. Ellers omtales det i den tidlige
middelalder kun en enkelt gang i en islandsk annal. Her
fortælles, at kong Magnus Lagabøter i sommeren 1274 eller mulig
1275 kom til Nidaros med dronning Ingeborg og deres to sønner.
Kongen besøgte Frostathing, hvor den nye lovbog da synes at
være vedtaget paa St. Hansdag eller en af de nærmeste dage,
derefter gjorde han en tur indover fjorden til Levanger, der siges
ikke i hvilken hensigt. Besøget maa have været kort, da kongen
var tilbage i Nidaros før Petersmesse (29de juni).
1 det 15de aarhundrede omtales Levanger i Aslak Bolts
jordebog over den nidarosiske erkestols gods, der maa være affattet i
tiden 1430—40. Side 20 i jordebogen heder det, at erkestolen
indehavde: «Mange teiger af Levanger og desuden 4 mælings
land, som Jon paa Forberg før eiede.»
Videre heder det: «Erkestolen eier hele Sperdsgaarden i
Levanger og hele Skjeggebrekken søndenfor kirken og nedenfor
almandveien ned til elven; dog eier Bakke kloster to heldeland
deri (heldeland er et jordmaal eller landskyldsmaal, som brugtes
i middelalderen i Inderøen, men hvorom intet nærmere vides).
Nordenfor Levanger tæt op til ålmenningen ligger en stor ager,
som heder Skyrta (Skjorten) og jevnsides dermed i nordøst en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
