Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVANGER BY.
7
anden ager, som heder Naalakyta (Naalepuden); nedenfor, henimod
elven, ligger en god ager, som heder Langeteigen.»
Side III nævnes blandt erkestolens avisgaarde Levanger med
følgende oplysninger:’
«Levanger var ingen avlsgaard, og den jord og jordparter
(som erkestolen nu eier), byttede vi (det vil sige Aslak Bolt,
erkebiskop fra 1428—50) os til af abbeden og flere andre, og noget
kjøbte vi, foruden det, som erkestolen eiede før deri, og som staar
skrevet i jordebogen. Heller ikke var der besætning eller
inventarium, og alt, som nu findes der, af hvad slags det være kan,
have vi ladet føre did og ladet hele gaarden opbygge, alle de
huse, som staar der, smaa og store.»
Det vil sees, at der har været flere gaarde, siden en af dem
nævnes som tilhørende erkestolen, at jorden har været sterkt
udstykket («mange teiger»), og at erkebiskopen kjøbte adskillig
jord her og oprettede en ny avlsgaard. Denne avlsgaard maa
være forbleven i erkestolens besiddelse indtil reformationen, da
den med det øvrige biskopsgods blev krongods. Den solgtes fra
kronen i 1663 til trondhjemsborgeren David Jacobsen af familien
Jelstrup.
Den første antydning til det utvivlsomt ældgamle Levanger
marked findes i et brev af 2den marts 1473, trykt i
Diplomatarium Norvegicum XIV, pag. 92. Det er et skjøde paa en gaard
i Näs sogn i Jemteland; blandt de 8 salgs vidn er viser de tre sig
at være jemter, og de er det formodentlig alle. Naar man
derhos tager hensyn til brevets datum, kan der ikke være nogen
tvivl om, at brevet er udstedt under markedet.
Udtrykkelig nævnes Levanger marked i et brev af 3dje marts
1534, da en mand paa markedet udsteder kvittering for et betalt
erstatsningsbeløb til erkebisp Oluf Engelbretsen (Dipl. Norv. IX,
pag. 775).
At Levanger marked jevnlig i det trondhjemske har været
benyttet som leilighed til at afgjøre pengeforretninger, kan sluttes
af et kongebrev af 10de februar 1639 (Norske Rigsregistranter VII,
pag. 509).
Kongen tillader her, at der til hjælp for to fattighuse for
byen og landet, som agtedes byggede i Trondhjem, maatte
om-bæres tavler i alle kirker i Trondhjems len ved jul, paaske og
pintse. Hvad der saaledes kom ind, skulde af præsterne
indsendes til provsterne og af disse udbetales til husenes forstandere,
det, som samledes i julen, paa Levanger marked, og det, som
samledes i paasken og pintsen paa St. Botulphi marked (det
nuværende St, Hans-marked i Trondhjem).
I Rigsregistranterne nævnes Levanger i et kongebrev af 6te
februar 1602 (III, pag. 651), hvor det i anledning af misvækst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
