Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FROSTA HERRED.
181
Fra klosterets sidste tid er der fuldstændigere efterretninger.
En danske, Matthias Henrikssøn, forhen munk i Sorø, blev 1510
abbed i Tautra. I valgbrevet heder det, at Tautra var uden
abbed, med faa munke og sin undergang nær. Valget af Matthias
var uheldigt. Han pantsatte sit klosters jordegods og kirkekar
eller bragte dem i forvaring i andre klostre, satte dets midler
overstyr og reiste saa til Oslo, hvor han blev abbed paa
Hovedøen, uvist ved hvilke midler. Han fortsatte sit forrige liv. Biskop
Hans Reff beretter til erkebiskopen i 1525, at abbed Matthias
havde stellet sig saaledes i Hovedø kloster, at biskopen nødedes
til at afsætte ham. Han reiste til Danmark og flk nye breve
paa Tautra og vendte tilbage did. Men nogen tid efter tog
erkebiskop Olav sig af sagen. Abbeden blev stillet for en geistlig
domstol. Han havde under gudstjenesten ofte slaaet munkene i
kirken, saa blodet styrtede af næse og mund; han havde skjældt
præsten ud for en mær, medens han messede. Andreæ aften havde
han og broder Nils draget hverandre i haaret og kloret hverandre
som katte; han havde ikke holdt messe i 1 aar, og ikke læst
sine tider i 3 aar; i 3 eller 4 aar var han hverken kommen i
otte- eller aftensang; han fastede aldrig om fredagene, apostlernes
aftener eller andre fastedage om aaret; han skjældte sine brødre
ud for lutheranere, kjættere, tyve og gudsforrædere, og de gjorde
det samme igjen; han førte stedse uterlig og lidderlig snak ved
bordet, saa alle munkene, endog de unge brødre og tjenerne,
hørte det, «og er intet andet hans snak end horeri og skalkhed
baade aften og morgen» ; han havde bedraget flere landbønder
og paalagt dem ulidelige afgifter; da han drog fra Tautra til
Hovedøen, solgte han, hvad der var i klosteret, hvoriblandt en
kalk og en monstrants; i Bergen forkom han 2 eller 3 kalke, i
Oslo «slog han og en kalk isønder, og efter sin hjemkomst har
han og gjort ligedan»; hans kirke randt som et sold og klosterets
jorder var aldeles forfaldne.
Udfaldet af sagen er ubekjendt. Abbeden pantsatte i 1531
paa Østraat 4 af klosterets gaarde til hr. Nils Lykke paa grund
af, at han maatte betale erkebiskopen en stor pengesum.
Samtidig hermed maa abbed Matthias have afstaaet hele sit kloster
til hr. Nils Lykke; thi ved brev fra Østraat 1531 erklærer
denne, at menige konvent i Tautra har opladt ham deres
kloster, gods og eie. Dersom kong Fredrik vil unde ham dette,
vilde Lykke betale abbeden 200 lod sølv, hver præst i klosteret
40 mark penge og hver ungbroder 20 mark penge en gang for
alle, men abbeden aarlig, saalænge han lever, 40 mark rede penge.
Lykke reiste til Danmark, hvor Fredrik I 1532 stadfæstede
abbedens og konventets valg af hr. Nils Lykke til forstander for
Tautra kloster og dets gods, saa at hr. Nils og hans hustru fru Eline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
