Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
maa for livstid beholde Tautra med gods mod at opfylde de
gjorte forpligtelser.
Forøvrigt kom Nils Lykke neppe i besiddelse af Tautra.
Erkebiskoppen Olav Engelbrektssøn tiltalte N. Lykke paa
ære, liv og gods, da han havde besvangret sin afdøde frues søster,
Lucia Nilsdatter Gyldenløve. 14de juli 1535 faldt dom, hvorved
alt Lykkes gods tildømtes erkebiskopen paa Norges krones vegne
for hans «kjætteri» med sin svigerinde; dog skulde hans liv spares
til rigsraadets beslutning var falden. Tautra kom i erkebiskopens
værge, og her lod han i januar 1536 de 3 af kong Kristian III’s
sendebud sætte i forvaring, efterat Nils Lykke var dræbt («røget
ihjel») paa Steinviksholm, og Vincents Lunge var dræbt i
Trondhjem. Da erkebiskop Olav 1537 forlod landet, blev Tautra kloster
lagt under kronen, og kort efter blev Jens Tillufssøn Bjelke
forlenet med Tautra.
Klostergodset var ikke ubetydeligt; det udgjorde omkring
1537 208 spand, 1 øre, 1 ørtug og 2 pendinge, foruden de 4
gaarde af 14 spands skyld, som i 1531 var pantsatte af Nils
Lykke. Efter denne jordebog eiede Tautra 22 gaarde i Frosta,
42 i Skogn, 10 i Værdalen, 12 i Røra, 8 i Sparbu, 11 i
Beitstaden, 14 i Inderøen og 1 gaard i Mosviken; 13 gaarde i Aasen,
6 i Stjørdalen, 9 i Leksviken, 5 paa Dragstranden, 2 i Hevne,
1 paa Nordmøre, 3 i Stadsbygden og 8 gaarde i Skogdal,
tilsammen med de 4 pantsatte 167 gaarde.
Af klosterets bygninger har Klüwer som før berørt leveret en
grundtegning med beskrivelse, ifølge hvilken kirkens nordre mur
endnu er tilovers, medens af klosterbygningerne, der synes at have
været af træ, kun enkelte grundstene er tilbage. Klosterets have
er ligeledes forsvunden, men af sjeldne vildtvoksende blomster
og urter kan man med grund slutte, at cistercienserne ligesaalidt
her, under ugunstigere klimatiske forhold, som i Hovedøen og
Lyse havde forsømt den af hin orden saa meget fremelskede
havedyrkning. Efter reformationen havde Jens Tillufssøn Bjelke
Tautra gods i forlening fra 1537—1556. Da fik lensherren over
Trondhjems len befaling at flytte fra Steinviksholm til
kongsgaarden i Trondhjem. Tautra lagdes da som avlsgaard under
kongsgaarden; men i 1561 blev dette atter forandret, og Tautra
udgjorde derefter i forening med Reins kloster og Vigs gods en
særskilt forlening, hvortil dog maaske selve klosterøen ikke
hørte.
I 1664 blev Tautra ved kgl. skjøde solgt til borgermester
Anders Olsens enke i Fredrikstad. Øen skyldte da 5 spand.
I 1700 og endnu 1720 tilhørte den præsten mag. Johan
Schielderup, derefter i 1730 sorenskriver Lauritz Brun og i
1747 oberstløitnant Wisløf, samt senere en kaptein Lerche; i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
