Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVANGER HERRED.
229
.Tevik, almindelig skrives Gevik, gammelt navn Djupvik eller
Djüpavik, den dybe vik, gaards-nr. 162, af skyld 12.97 mark, har
1 husmandsplads.
Vestran, almindelig skrives Vestrum, gammelt navn Vestreimr,
en sammensætning med heimr, den vestlige gaard, gaards-nr. 163,
brugs-nr. 1, af skyld 17.61 mark, har 2 husmandspladse.
Vestrav, gaards-nr. 163, brugs-nr. 2, af skyld 17.48 mark,
har 2 husmandspladse.
Gamle gaardnavne i Skogn herred:
Staup. Staup findes i stedsnavne brugt om fosser og bratte
styrtninger, betydninger, som udgaar fra stupa, at falde. Her
maatte navnet sigte til den noget bratte bakke ned fra gaarden
til Levangersundet. Undertiden kan dette navn maaske snarere
være at henføre til folkesprogets staup, hul i en vei, jfr. staupa,
et dybt spor. Paa Shetland hentyder det som stedsnavn til en
af kvæg optrampet vei. Det synes saaledes ogsaa at kunne sigte
til en dyb hulvei.
Kjønstad. Oprindelsen er ubekjendt, kunde forklares af
kvindenavnet Pjööun.
Kanden er maaske en sammensætning med vin, vel pprindelig
Hpdin, af en stamme Haö, hvis betydning er ukjendt, og som
forekommer i flere ældgamle folkenavne som Haöar, hvoraf
landskabsnavnet Haöaland er dannet, ønavnet Hçö, nu
Hareidlandet, paa Søndmør, gaardnavnet Haöavik i Onsø.
Alstad. 1ste led maa være et personnavn, Qlvir eller Atli,
eller mulig endnu et andet.
Hestøen. Navnet sigter sandsynlig til, at øen har været brugt
som havnegang for heste.
Veske, gammelt navn maaske Veskin, en sammensætning
med vin.
Kraakstad, gammelt navn Krakastaöir eller KråkustaÖir. Det
første kunde være sammensat med mandsnavnet Kraki. Det er
dog sandsynligt, at den anden form er den rigtige. I dette
tilfælde er 1ste led snarest fuglenavnet kråka i dets hyppige brug
som mandstilnavn.
Støresanden. Sanden betegner en sandig strand ved sjøen.
Masteraas kommer formodentlig af mastr, skibsmast; en aas,
hvor der fandtes saa høie træer, at de kunde bruges til
skibs-maste.
Brennmaal, gammelt navn maaske Brennumçl. 1ste led maa
være brenna, brænding, rydning ved brand. Sidste led er vel
mçl, banke af smaasten, især langs en strandbred.
Oversanden. Det «Nedre Sanden», som skulde svare til dette,
er vel Holsanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
