- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
317

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆRDALEN HERRED.

317

svarende til, hvad man har fundet i flere gravhauge fra ældre
jernalder.

Hauge er der videre paa Vist, Sand og Minsaas. Paa Bunes
findes 8—9 hauge.

I Vuku sogn har der være gravhauge paa Lundskin, Vuku,
Bollgaard, Langdal, Elnes, Indalen, Garnes, Molden, Jøssaas,
Kvello og Kvelnmoen.

1 Vinne sogn var hauge paa Valstad, Vinne, By, Berg, Baglan.

I en til gaarden Bjartnes forhen hørende lund lod
oberstløitnant Kliiwer sætte en stor sten, den saakaldte St. Olavs skaal,
som nu ligger ved indkjørselen til gaardens tun; det berettes, at
kong Olav paa sin reise fra Leksdalen til Stiklestad har holdt
maaltid paa den og havt i sinde at udhule den til en skaal, men
blev hindret deri, da hans fiender nærmede sig. Den har ligget i
fjeldskaret Klingen i Leksdalen. I skaret Klingen ligger endnu
en anden noget større sten kaldet St. Olavs kovle, o: bæger,
omtrent af samme form som den paa Bjartnes. Lige ved stenen i
Klingen løber en bæk, hvoraf St. Olav skal have drukket paa
sin marsch til Stiklestad. Vandet her har tidligere været anseet
for helsebringende.

Befæstninger. Steine skandse og retranchemant laa en mils
vei sydøst for Værdalen kirke, ytterst paa sletten og paa toppen
af bakken lige mod det gamle Steine færgested eller nu Steine bro
over Værdalselven, hvilket sted befæstningen fuldstændig kunde
beherske ved sin ild. Skandsen var til allerede 1659, blev beseet
1695 af generalløitnant Christian Gyldenløve. Veien fra Jemteland
gaar mellem Skandsen og retranchementet og forener sig derefter
med veien over Tromsdals bro. Befæstningen var temmelig
udstrakt og tiltrængte meget folk til besætning (bind I, pag. 992).

I nærheden af Steine var der i 1718 anlagt flere
forhug-ninger. Ifølge generalmajor Buddes rapport stod der ved
Tromdals-gaardens forhugning 100 mand under løitnanterne Tønder, Pristad
og Schrøder. Ved Modieaasen laa major Lorentz Brun med 250
mand i en forhugning. I forhugningerne ved gaardene Holmen
og Molden laa major Aussig og oberstløitnant Louis de Wauwert
med 6 kompanier infanteri og 4 kompanier ryttere. 6 svenske
eskadroner gik over Tromsdals bro, men blev drevne tilbage af
norske dragoner og infanteri ved Levring gaard. Inden general
Armfelt rykkede mod Steine i september maaned, var den største
del af besætningerne i forhugningerne draget bort, og skandsen var
overladt til sig selv. Skandsen blev omgaaet, og da den kun
havde en svag besætning af 80 mand under den 66 aar gamle
premierløitnant Johan Wilhelm Kliiwer, blev den ifølge
generalmajor Buddes ordre forladt. Armfelt besatte da skandsen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free