Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
september; svenskerne forefandt der 2 3-® metalkanoner, 1
felt-slange, nogle vogne og levnetsmidler for nogle dage. Skandsen
blev indrettet til hospital og magasin for de fornødenheder, som
ventedes fra Sverige. Som kommandant blev indsat oberstløitnant
friherre Christopher Conrad v. Bildstein med 500 mand; der er
ogsaa nævnt oberstløitnant Junge med 400 mand.
Da svenskerne forlod landet, gik de frem som ved Skaanes;
27de december 1718 brændtes husene, kanonerne ødelagdes,
proviant solgtes eller borttoges af bønderne. Der blev givet ordre
om skandsens ødelæggelse af generaladjutant G. W. Max. v.
Würtem-berg, og det blev udført af major Jean Henrik Fieandt. Den 10de
januar 1719 om aftenen drog svenskerne bort. Endnu i 1860
var dele af jordvolde samt tomt efter en bygning fremdeles
synlige.
Elnes skandse ved gaarden Elnes paa nordsiden af Væravatn,
Vuku anneks, var anlagt i Kristian V’s tid; den var forfalden
allerede i 1699, men dog besat i 1718. Der skal ikke længere
forefindes spor af befæstning.
Stiklestad hovedkirke i Værdalen præstegjeld er en
rundbuet langkirke fra det 12te aarhundrede, med 698
sidde-pladse. Den er bygget af brudstene med enkelte partier af klæber.
Senere i middelalderen fik den en udvidelse i vest. Et af de
bedste partier i kirken er portalen paa skibets søndre side; den
dannede hovedindgangen. Et af de oprindelige vindiier paa
nordsiden er smykket med bladværk, og saaledes har vel alle vinduer
engang været udstyrede. Det oprindelige tagværk er erstattet med
nyt. Spiret blæste ned 1768, og et nyt opsattes.
Kirkens sokkel ligger under overfladen paa flere steder. Det
hidrører efter Schøning fra et jordskred, længe før hans tid.
Derefter lagde man nyt trægulv høit over det almindelige stengulv,
omtrent i flugt med jordoverfladen.
Stiklastaöa eller Stiklarstaöa kirkja var dens gamle navn. Den
var sandsynligvis viet til St. Olav og nævnes først i Passio et
miracula beati Olavi, et skrift, der antages forfattet eller at være
inspireret af erkebiskop Eystein ca. 1 180. Senere omtales den i
1430 og 1589.
I et relikviegjemme i alterpladen fandt man en sammenfoldet
blyplade, der indeholdt 3 lærredsposer med smaa benstumper; i
hver pose laa der en pergamentstrimmel med følgende inskrifter :
de ossibus sanetorum Selio —, de ossibus beati Ivonis —, de ossibus
beati Georgii (ben af de hellige fra Selje, af St. Ivo og af
St. Georg). I kirken findes en smuk døbefont af klæber med
romanske bladornamenter, altertavle fra 1655. En sølvpaten, der
blev bortstjaalet 1816, havde en indskrift med majuskler: Hostia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
