Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YTTERØEN HERRED.
333
Skogen er tilstrækkelig for herredets behov.
Til brændsel bruges alene ved.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved var fremført
til forbrugsstedet indeu bygden: Birk 13 kr. og gran 11 kr.
Middelprisen i 1905 pr. t}dvt bygningstømmer var: 25 kr.
for 12 alen 6 toms top.
Gaarde med skog er Bjørvik, Jørstad og Moen.
I Ytterøen herred mellem gaardene Øvre Erstad, Skjerve og
pladsen Brusveet ligger en mindre myr, omtrent 0.5 km. lang og
bred. Den er i regelen farbar overalt.
Ved jordbrugstællingen i 1907 angaves 180 maal myr, hvoraf
25 maal er skikket til brændtorv og 43 maal skikket til torvstrø.
Nogen større torvdrift foregaar ikke.
Bergværksdrift. Ytterøens gruber har været drevet som
kobbergruber i meget gammel tid, maaske er det det ældste
kobberværk nordenfjelds. Som kobbergruber har de vistnok ikke
givet overskud, men da eksport af svovlkis begyndte omkring
1860, blev værket en række af aar drevet med stor fordel, og
der er udført omkring 400 000 tons svovlkis fra Ytterøen.
Værket nævnes første gang i et brev af 1636 fra lensherren
i Trondhjem Oluf Parsberg, hvori nævnes privilegier for et
bergværk paa Ytterøen. som nogle vilde optage.
Værket synes efter dette at have været drevet før 1635, og
om saa er tilfældet, er det maaske ældre end Kvikne kobberværk,
der blev optaget i 1631.
Interessenterne blev enige med bønderne paa Ytterøen og
omliggende bygder Inderøen, Værdalen, Skogn, Frosta og
Leks-viken om, at de skulde føre malm og ved til en hytte, som skulde
bygges ved Vestrum elv i Skogn. Den 2den marts 1636
udstedte Kristian IV privilegier paa værket for Oluf Parsberg og
participanter.
I 1642 var Ytterøen værk bortforpagtet til et kompani med
Otto Lorch i spidsen; om den ældste drift vides intet, malmen
er fattig paa kobber, saa den har vel bragt tab.
25de marts 1662 udstedte Fredrik III nye privilegier for
Christopher Schøller, der fik en circumference paa to mil, ret til
at bruge kronens skoge og skoge til det geistlige jordegods. Alle
vandsage og saltkjedler inden circumferencen skulde nedlægges
undtagen en saltkjedel i hvert sogn; det synes efter dette at have
været almindeligt, at man udvandt salt af havvandet. Bønderne
var forpligtet til at skaffe ved og kul og til at kjøre mod
sædvanlig betaling. Værket var i drift i 1664 og 1665 og i 1673
og synes saa at være nedlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
