Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
f en relation om Norges bergværker af aaret 1673 siges, at
Ytterøens kobberværk som tilhørte Caspar Christophersen (Schøllers)
arvinger, Bøye Petersen og Jacob Mathias Tax, bestod i en
gammel grube, samt en mægtig, men meget arm kisgang.
Siden heder det: «Ved værket er particpanterne i strid
formedelst deres indskud og udbytte; dog befindes, at de har
bygget med skade, og værkets skjæbne beror paa, om et nyt
participantskab kunde oprettes, da de gamle participanter ikke
kunde forliges.»
I 1750 dannedes et selskab som satte Skogn kobberværk i
drift; de havde en smeltefiytte paa Gran i Levanger herred og
gruber rundt omkring, saaledes Tingstad gruber i Levanger herred.
De hentede sin meste malm fra Ytterøen, men driften indstilledes
snart, da den gik med tab.
I 1803 dannedes et nyt interessentskab for Levanger—
Skogns kobberværk, og det mutede i 1806 Forberg grube paa
Ytterøen.
Selskabet havde en smeltehytte paa Granaaunet i Levanger,
der ved udganden af 1807 gav 20 skippund garkobber.
Fra 1809 til 1812 blev der brudt en del kobbermalm, men
da ophørte arbeidet.
Der blev anlagt en vitriolfabrik, der gik med tab og
indstilledes i 1814.
I 1840 begyndte et trondhjemsselskab at drive paa Ytterøen
og endel malm smeltedes ved Averøen hytte.
I 1845 lod Røros værk under ledelse af bergmester Sinding
anstille forsøg ved Leren kromfabrik; man forsøgte at udvinde
svovl af kisen. Han omtaler, at der var 7 til 8 lagter (15 m.)
mægtig kis.
Driften blev imidlertid fortsat paa kobber, og i 1851 begyndte
man at smelte malmen i en hytte paa Bratreit i Beitstaden.
Man forsøgte da at udvinde kobberet af kisen ved den saakaldte
Sindingske methode, idet man udludede den røstede kis. Kisen
holdt imidlertid ikke mere end 1 pct. kobber, og man udvandt
ikke mere end halvdelen.
I 1855 smeltede man malmen med koks fra Trondhjem og
producerede i aarene 1851—55 110 tons kobbermalm aarlig og
fra 1855—60 130 tons.
Udbyttet af driften var ringe eller intet, saalænge gruberne
dreves som kobbergruber. Imidlertid var svovlkisen begyndt at
anvendes ved svovlsyrefabrikationen, og eierne af Lysaker kemiske
fabrik kjøbte Ytterøens gruber for 16 000 spd. og begyndte paa
eksport af kis.
I 1861—63 udskibedes fra Ytterøen til England 12 000 tons
svovlkis og 140 tons kobbermalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
