Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDERØEN HERRED.
405
Fra skogen nordenfor gaarden ved veien omtales 2
bautastene, 2.5 m. høie («Futen og Skriveren»), oppe paa en bakke,
Hommeldalsbakken.
Paa Sundnes har der ifølge Schøning og Klüwer været en stor
mængde hauge.
Hauge har der været paa Vollan og Hjulstad, paa Norem,
Jugle, Hestviken, Bevsaas, Berg og By (Søleby).
Paa Ulven stod i 1810 en bautasten.
Inderøens hovedkirke, Sakshaug kirke, er opført i
henhold til kgl. resi. af 5te marts 1869 paa Sakshaug, nedre; den
er en langkirke med midtskib og sideskibe og er bygget i gotisk
(spidsbue) stil. Den har 1200 siddepladse og indviedes høsten 1871.
Den nye Sakshaug kirke, som blev opført 1868—69, er
bygget af lysegraa marmor fra Strømmens kalkbrud, ligesom den
gamle kirke.
Den gamle Sakshaug kirke ligger nu som en ruin.
Saurshaugs kirkja var den middelalderske kirkes navn, efter
gaarden Sakshaug, hvorpaa den ligger. Det er en kirke af
kalksten eller marmor med hjørner og indfatninger af klæber. Den
er egentlig hygget i rundbuet stil, men enkelte dele er ombygget
i spidsbueform i noget senere tid. Saaledes er korets søndre dør
spidsbuet med marmorsøiler og baser af klæber. I skibets hjørner
er der udhugne romanske hoveder. Den blev repareret 1892 og
eies nu af «Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring»
ved skjøde af 15de mai 1873.
Sakshaug sogn skal efter kgl. resi. af 23de marts 1906
herefter benævnes Inderøen sogn.
Kirken nævnes tidligst 1293, men er meget ældre.
I den nye kirke er der en romansk døbefont af klæber.
Bergens museum har 2 ligstene fra den gamle kirke. Den ene
over præsten Peter, der døde 1286. Den anden har 2 indskrifter,
der lyder: hic (req)viescit Atlas presidier huius eccsie persona obiit Mc
anno dom .... (orate) pro anima eius: her hviler Atle, præst i
denne menighed; han døde aar . . . bed for hans sjæl. Og:
her hvilir Atsle? prestr. bidir firir salo ano (her hviler præsten Atle.
Bed for hans sjæl). Trondhjems museum har ogsaa ligsten med
følgende indskrift: [penna stein] let Aule prestr ger a eftir . .ri . .
moöor sina er her huilir. ihesus Christr glceöi hennar sal mæö æ
(denne sten lod præsten Atle sætte over sin moder, som hviler her.
Jesus Christ glæde hendes sjæl evindelig).
I Trondhjems samling bevares sidestykker af en korstol med
dragefigurer og af en anden med bladornamentik.
Efter en halvt udslettet indskrift over indgangen til koret,
fra Claus Daaes og Isac Grønbechs tid, som omtales af Schøning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
