Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
skulde kirken være indviet af erbiskop Eystein 1184 (Schøning
II 31).
Ramus taler om en ligsten over en Peter Bonde paa
Sund-nes, der skulde være fader til erkebiskop Sigurd, men den er
forsvunden allerede i Klüwers tid. Efter den sidste skal
adskillige stykker af gamle ligstene findes i stræbepillerne paa søndre
side i kirken.
Paa alteret i Ramme kirke i Jylland staar en monstrants,
hvori findes en seddel med følgende indhold: «Denne Monstrantz,
som det siunes at have været, er destineret med andet Kobber
udi Trundhjem at smeltes til at støbe en Klocke af, men
formedelst dessen Antiqvitet er Penge derfor given efter Vordering
af dend Welædle Hr. Assistenz Raad og Assessor ved dend Kgl.
Ober Hoff-Rett Monsr Lund Anno 1672, der hand var udi
Com-mision, og er samme Monstrantz komen fra Saxo kirke; den var
given, som traderes, af Kong Oluf; ikke langt derfra er hand
bleven dræbt af Almuen, sine undersaatter. Fornæfnte Saxo Kircke
ligger udi Wehrdalen eller Inderøen ongefehr 7 mile ovenfor
Trundhjem. Aggerhuus d. 24de juni 1673
Offue Juul.»
Den gamle Sakshaug kirke paa Inderøen er næsten helt
bygget af lysegraa, middels grovkrystallinsk marmor af udseende
som den i kalkstensbruddet ved Strømmens kalkværk; kun en
del af murene er af skifer, og enkelte portaler er af klæbersten.
De andre portaler samt alle hjørner og døraabninger er af
tilhugne marmorblokke; selve murene af uhuggen eller kun grovt
huggen sten. Bygningsmaterialet i kirken har holdt sig godt.
Paa Ulven i Sakshaug sogn stod der i middelalderen en kirke,
som var sognekirke for den vestlige del af bygden. Den blev
nedlagt ved reformatsen. Tomten saaes i Schønings tid.
Paa Kirhies stod en kirke, som blev nedlagt ved reformatsen.
Den nævnes ikke som sognekirke omkring 1520.
Svillemure til en stavkirke er seet her i 1878.
Ifølge Kraft VI 97 (efter Schøning, som beretter, at stedet
endnu kaldtes Kapelslia) skal der vestenfor Li præstegaard have
staaet et kapel, «døbekapel» kaldet.
Inderøens kald var i den katholske tid henlagt til kannikerne
ved domkapitlet i Trondhjem (tilligemed 23 andre kald). Senere
blev kaldet beneficeret sognepræsten ved Vor Frue kirke i
Trondhjem, idet embedet bestyredes ved en vicepastor eller resid.
kapellan. Ved reskript af 28de februar 1766 overgik Inderøen
til eget præstegjeld, idet dog Verran sogn fraskiltes og henlagdes
til Ytterøen.
I præstegjeldet er resid. kapellan, hvis embede er oprettet
ved kgl. resi. af 24de november 1866.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
