Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OGNDALEN HERRED.
457
Langaas betegner vel her, som maaske ogsaa i regelen, en
aas, over hvilken veien er lang.
Todnes, gammelt navn Toddanes, hvori Iste led udentvivl er
mandstilnavnet toddi. Grhnr toddi nævnes hos Aslak Bolt som
eiende Oksur i Sparbu eller en del af denne gaard. Gaardnavnet
er dog rimeligvis ældre end ham; men der kan vel være grund
til at tro, at det samme tilnavn ogsaa tidligere har været brugt i
bygden. Det betyder maaske den lille, korte.
Lænn. Efter den ældste skriftform kunde man udlede navnet
af leiöindi, mishag, noget ubehageligt; men det vilde være lidet
sandsynligt, at et saadant ord skulde være brugt som gaardnavn.
Man kunde formode, at Leidende var at opfatte = Leiöarendi, idet
mellemstavelsen kunde være afslidt, eller stammen være brugt i
sammensætning istedetfor genitiv, af leiö, vei, altsaa veiens ende
eller det sted, hvor veien søndenfra ophørte, og reisen maatte
fortsættes over fjorden. Endelig er det tænkeligt og maaske det
rimeligste, at Leiö- kunde være en lydforandring for Leir-, og
navnet paa en eller anden maade hentyde til den lerede vik
udenfor. Forklaringen af dette enestaaende gaardnavn bliver
ihvertfald usikker.
Jeviken, gammelt navn Djupvik.
Haugan, gammelt navn Haugar.
Lian, gammelt navn Liö, li.
Kaaberg. Iste led indeholder vel samme stamme som
gaarden Koen i Inderøen.
Barkald. Det er troligt, at -ald her er afledningsendelse, og
at grundordet er harki, luftrøret, der enkelte gange findes i
stedsnavne, sandsynlig sigtende til en trang aaaning, en kløft eller
lignende, ligesom strjüpi, strube, findes med saadan mening i
navne. I Elvedalen kunde en naturlig anledning til et saadant
navn findes i det eiendommelige, under navnet «Jutulhogget»
bekjendte dybe skar i den fjeldstrækning, som adskiller
Glommen-dalen fra Tyldalen. Men det er ogsaa tænkeligt, at gaarden kan
have navn efter en fos, som ogsaa kaldes Barkalden. Her i
Sparbu synes det ikke let at paapege noget særlig
eiendommeligt ved beliggenheden eller omgivelserne, hvortil navnet kunde
have hensyn. Man kunde derfor fristes til at antage navnet for
en opkaldelse efter gaarden i Østerdalen.
Gustad. Mulig sammensat med mandsnavnet Gautr eller et
med Gaut- begyndende personnavn, f. eks. Gautulfr. Det er
dog muligt, at her er en sammensætning med mandsnavnet
Guörekr.
Braset, vistnok oprindelig Brattasetr af brattr eller Brattssetr
af mandsnavnet Brattr, her sandsynlig det første. Gaarden ligger
i en bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
