Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEN KJÆR LADESTED. 511
Forbedring af de mislige havneforhold havde været under
overveielse siden 1878, og længe før den tid havde der været
forhandlet om sagen i møder paa stedet.
I 1885 blev der udarbeidet en plan af havnedirektøren og
i juni maaned samme aar forelagt havnekommissionen i Stenkjær,
og ved denne fandt man endelig at burde blive staaende.
Efter planen skulde elveløbet begrændses ved pæleskjærmer,
og strømmen skulde derved faa evne til at holde løbet oppe; ved
mudring skulde derhos skaffes den fornødne dybde.
I planen indgik anlæg af en pæleskjærm langs elvens
midtlinje fra ca. 60 m. nedenfor Bybroen og 180 m. lang, beregnet
til.................kr. 4 800
Anlæg af en pæleskjærm, følgende skibsløbets nordre
side over Siløren, 694 m. lang, beregnet til . . » 15 800
Anlæg af pæleskjærm paa elvens søndre side ved
udløbet, 150 m. lang, beregnet til.....» 5 500
Opmudring af elveløbet til -r- 2.5 m. (8 fod), 2 500 m.3
sand, beregnet til........ . . » 3 200
Tilsammen kr. 29 300
eller med rund sum 30000 kr.
Kommunen saa sig kun istand til at betale en tredjedel eller
10 000 kr. og androg i 1886 om statsbidrag.
I 1886 anførte kommunestyret, at ladestedet i de sidste
20 aar var gaaet betydelig frem. Der var blevet en noksaa livlig
trafik, idet hovedsagelig de rige, omkringliggende skogbygder gav
adskillig trælast, der udskibedes til distrikterne nordpaa og til
udlandet. Der var i og ved Stenkjær 5 sagbrug, hvis trælast
udskibedes fra ladestedet. Stedets beliggenhed havde gjort
Stenkjær havn til en søgt losse- og ladeplads, idet de omliggende
bygder i Nordre Indherred over Stenkjær havde den letteste eller
saa godt som eneste forbindelse med Trondhjemsfjorden. Summen
af eksport og import i tonnage i 1885 var 38 282 tons, i 1879
30 906 tons.
Imidlertid truedes havnen eller indløbet til Stenkjær med
næsten fuldstændig opgrunding. De fra Snaasenvatn og Ogndalen
kommende elve, som forener sig straks ovenfor Stenkjær, fører i
flomtiden en masse sten og sand, som afleiede sig i elvemundingen,
saa indløbet stadig blev indsnevret, indtil det tilslut blev saa
vanskeligt, at der maatte forandring til.
I 1886 kunde intet fartøi i fjæretid komme op til kaierne;
man var enten nødt til i timevis at vente paa høivand eller at
losse og lade ude i Eggebogen, ca. 2 km. udenfor Stenkjær.
Ladestedet havde ikke evne til at bære udgifterne, saa meget
mindre som der nylig var anlagt et vandværk, som kostede ca.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
