Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Til Snaasen præstegjeld hørte oprindelig, foruden Snaasen
sogn, ogsaa Kvam sogn og Finlierne. Ved den trondhjemske
reformats (1589) henlagdes Kvam sogn (med det senere nedlagte
Ols kapel) til Stod, og ved kgl. resi. af 14de oktober 1871 blev
Finlierne oprettet til et eget præstegjeld Lierne. Siden har
Snaasen kun havt én kirke.
Den oprindelige kirke i Snaasen, bygget før 1250, var en
uanselig, trang og slet udstyret stenbygning; den blev brændt af
svenskerne i 1613 (samtidig brændte præstegaarden), men
restaureredes 1615. Ved resi. af 26de december 1867 blev der meddelt
tilladelse til at omlægge og udvide den efter en af arkitekt
Bergstrøm udarbeidet plan. Som byggemateriale benyttedes hvid og
graa kalksten (marmor), hvoraf den ældre kirke ogsaa var opført,
og som fandtes paa præstegaardens grund. Kirken ombyggedes
fra langkirke til halv korskirke, idet koret og størstedelen af
skibet i den ældre bygning benyttedes som sakristi og kor i den
nye. Ved sakristiets østre ende findes et familien Muus tilhørende
gravkapel af sten, der er opført 1703 af den daværende
sognepræst, magister Muus.
Snaasen kirke ombyggedes i aarene 1868—69 og blev indviet
lste juli 1870.
Kirken var, før den ombyggedes, en langkirke i rundbuet stil
af huggen sten fra det 12te aarhundrede. Senere fik den
træ-taarn.
Efter ombygningen flk kirken 600 siddepladse og ansees
som en af de vakreste kirker i Trøndelagen. Kirken har en
uangribelig kapital paa 14 500 kr.
Ved kgl. skjøde af 8de mai 1726 blev Snaasen kirke, sammen
med For, Kvam, Egge og Føling kirker, solgt underet til en
privatmand. Da Snaasen kirkes tiende ved reformatsen var
tillagt sognepræsten, og kirken følgelig ikke havde nogen synderlig
værdi for eieren, blev den overladt til sig selv, saa at man i lang
tid ikke vidste, hvem der var eier af den. Ved en dom af Ilte
oktober 1848 blev kirken tildømt Snaasen almue til eiendom
overensstemmende med lov af 24de april 1818.
I sakristiet staar den gamle altertavle fra 1677, den er rigt
udskaaret, ligesaa den gamle prækestol. Der findes en kostbar
messehagel fra 1752 med sølvfigurer og et meget kunstfærdig
udsyet alterklæde.
Snasar kirkja var kirkens gamle navn, men den kaldtes ofte
Vinja kirkja å Snos efter præstegaarden, hvorpaa den laa og
endnu ligger. Paa altertavlen stod aarstallene 1677 og 1680.
Paa den østre side er indsat en marmortavle med en latinsk
indskrift og 1703.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
