Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNAASEN HER HED.
627
Murene, opført af en lysegraa, hvidstribet, lidt grovkornig
marmor, har holdt sig godt. Stenen er taget fra brud nær kirken.
I kirken staar en døbefont af næsten livid marmor, ogsaa fra
brud lige i nærheden af kirken.
S. B. Brun, præst i Snaasen fra 1806 til 1817, beretter et
sagn, hvorefter de svenske aar 1613, under oberst Baltser Becks
kommando, satte ild paa Snaasen kirke, men først tog de klokken
i kirken; de bragte den til vandet Holderen, men længer kunde
de svenske, uagtet de satte 6 heste for slæden og mange folk tog
1 med, ikke bringe klokken, hvorpaa den ved rigsgrændsen sank
ned i Holderen. En mand skal endog i sildigere tider have
seet klokken paa vandets bund. Da de svenske satte ild paa
kirken, vilde en svensk kaptein tage tilfange en snaasning, som
satte sig til modværge. Snaasningen slog kapteinen ihjel, og hans
træhat eller træhjelm ophængtes i den istandsatte kirke. Hatten
eller træhjelmen blev, beretter Brun, af ham selv den 18de
november 1812 indsendt til «Det kongelige norske videnskabers
selskab» i Trondhjem. Kaarden hang endnu i Bruns tid som
et seierstegn i kirken.
Det var den 13de april 1613, som var første paaskedag, at
de svenske brændte Snaasen kirke.
Paa Megaard i Imsdalen, nu en sæter, stod der i
middelalderen en stenkirke, der ca. 1530 kaldes Mitgord kirke. Den
nævnes endnu i et dokument fra 1563, men derimod ikke i
refor-matsen 1589. Den laa ved en St. Olavs kilde, til hvilken syge
søgte hen for at blive helbredede. Endnu i Krafts tid viste man
stene som levninger af kirken.
Lierne præstegjeld blev, som berørt, skilt fra Snaasen ved
resi. af 14de oktober 1871.
S. B. Brun omtaler reisen did som yderst farlig og for
sundheden ødelæggende. «De fleste Præster paa Sneaasen have ogsaa
sat Hilsen til paa denne skrækkelige Tour.»
I reformatsen af 1589 heder det om Snaasen:
«Hidtildags har heri været 4 Kirker, hvilke, efterdi de ere
vidt fra hinanden beliggende, og for Uføres Skyld ikke af Snaasen
Præst tilgavns betjenes kan, have vi nu derfor lagt de to Kirker
Qvam og Ol til Stod Præstegjeld, som er det næst liggende, og
af den Præst beqvemmeligst og bedst betjenes kan; saa bliver
nu i Snaasen Gjeld alene to Kirker, hvilke af een Præst betjenes
skulle. I Snaasen skal ske Tjeneste hver Helligdag, saanær som
2 Gange om Aaret, og da skal skee Tjeneste i Findelie. Til
Snaasen ligger 60 Bønder.
Findlie ligger fra H. K. 12 Mile i Øster, dertil ere 9 Bønder.
Men efterdi de to Kirker er Præsten fralagt, og hans Rente
deraf forkortet, have vi lagt ham til Underholdning Snaasen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
