Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIERNE HERRED.
639
Lierne anlagdes, vild og ufarbar. Den strækker sig i en længde
af omkring fire mil helt ned til Nyneset, er trang og begrændses
af over 600 meter høie fjelde. Den nederste afsats, der har en
høide af halvandet hundrede meter, er belagt med et dybt
sandlag, som ofte løsner og styrter bragende ned i Sanddøla; paa dette
sandlag trives og vokser vegetationen ypperlig. Tort,
fjeld-geranium og epilobium naar en høide af indtil 3 alen og danner
en saa tæt masse, at man paa mange steder maa bane sig vei
ved hjælp af en lang stok. Vandringen her var, før veien kom,
meget trættende; man maatte kjæmpe sig frem og stod tillige
stadig i fare for at falde ned i de dybe huller, der er skjult
under det tætte dække. Her var bjørnens og elgens hjem.
Nu gaar veien langs Sanddølaelven mellem de steile vægge af
skifer; tidligere maatte man klavre den seks mil lange kløvvei
forbi Trangen, Godejord og Berg, snart høit oppe paa fjeldet
med afgrunden lige under sig, snart nede i dalbunden for atter
at gaa tilveirs. Veien er smal, mange steder med den bratte
fjeldvæg paa den ene side og den vilde Sanddøla paa den anden
og ikke saa bred overalt, at mødende kjøretøier kan passere
hinanden, uden at der maa spændes fra.
Ovenfor Bergsmoen ser dalen ud som den er lukket; man
ser kun fjeldvæggen med vandfald foran sig; men veien smyger
sig forbi en fjeldknat, og saa gjentager sig det samme paany.
Dalen er rig paa jordbær, saaledes i de bratte skraaninger
ved Godejord, hvor skogen i sin tid er afbrændt og har givet
plads for frodige jordbær og bringebær. Længere oppe i dalen
henimod Sibirien er der gode multemyrer.
Sanddøladalen er frugtbar, og solen steger mod de bratte
skiferskraaninger; men vinteren er meget kold. Den varme luft
om sommeren og den frugtbare jordbund fremkalder en rig
plantevækst.
Fra østenden af Laksjøen gaar Djupvaselvens dal sydlig om
Djupvatn, Lille Tisvatn og vestover om Tisvatn, og taber sig
mod Oksvoldfjeldets og Østre Brandsfjelds skraaninger; Nesskaret
fører mellem disse fjelde over i Almas dalføre.
En stor del af den her omhandlede strækning optages af
Brandsfjeldene. Vestre Braridsfjeld med trigonometrisk varde,
1075 m. høit, paa grændsen mod Snaasen herred ligger Almas
dal nærmest; fjeldet falder bråt mod denne dal; nordover mod
Sanddøla er der en række lavere toppe, og saa falder fjeldsiden
steilt mod Sanddøla.
Østre Tveraaens dal gaar fra Sanddøla sydlig og derpaa
vestlig; østover strækker sig fra Vestre Brandsfjeld en ryg
henimod det ca. 700 m. o. h. liggende Elbækskar; øst for dette stiger
fjeldet atter til en høide af ca. 950 m., saa følger det 701 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
