Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
senere sydlig. Fjeldet, 907 m. høit, har flere toppe og er noksaa
vildt. Toppen Bjørhnsdalsfjeldet naar 723 m. o. h. Sydligere
ligger Baumyrklumpen, 570 m.
Langs hoveddalen ligger Lillehaugen, 494 m., og Storhaugen,
673 m., og langs Nesaelven Storlihaugen, 494 m., Rabbakslen,
637 m., og Dommaasen, 581 m. Fjeldsiderne er skogbevoksede
til 400 m. o. h.
Strækningen øst for store Bjerhusdalelven, nord
og vest for Namsen og Storelven, deles ved store
Frøi-ningsdalselven. T3en sydlige og vestlige del grændser mod nord
til Bindalen herred, medens det nordlige og østlige grændser til
Vefsen herred.
Store Frøiningdalselvens dal begynder ved den bøining, som
Namsendalen gjør mod øst nord for Finvoldfjeld, gaar svagt
stigende nordlig op til indsjøen Frøiningen. Fra dennes nordvestre
del fortsætter dalen nordnordvestlig raskere stigende som en
ubeboet dal, gaar videre mellem Goltangais og Lille Frøiningsfjeld;
mellem Kløvfjeldet og Majafjeldet kommer den over grændsen
mod Vefsen herred. I den nedre del af dalen er der nogle sætre,
men ellers er den ubeboet. Indtil op under Goltangais er siderne
skogbevoksede til 400 m. o. h.
Sydvest for Store Frøiningsdalen ligger det mægtige
Frøiningsfjeld, hvis høieste top er trigonometrisk punkt, 1098 m. o. h.
Fra dette fjeld gaar en noksaa jevn ryg, 1019 m. høi,
nordvestlig, medens der i sydlig retning gaar en anden ryg over
Holo-fjeld, 888 m., ned mod Namsendalføret. Mod Store
Bjørhusdal-elven falder fjeldsiden bråt undtagen nærmest elven. Nord for
det trigonometriske punkt naar Baatfjeld 1090 m.; det ser ud
som en omvendt baad.
Goltangais, 910 m. høit, er ogsaa en temmelig skarp ryg,
der gaar østlig nær herredsgrændsen og skilles fra Baatfjeld ved
en mindre dal eller botn.
Langs herredsgrændsen ligger vestfra regnet Celevajaöok, der
stiger til 928 m., og Kløftfjeldet, hvis høieste top, 908 m., ligger
der, hvor Grong, Bindalen og Vefsen herreder støder sammen.
Øst for Store Frøiningdalselven er høifjeld med dale og vande.
Mellingelvens dal gaar fra Namsendalføret noget nord for
Mellingsmoen, først nordlig, siden nordvestlig, udvider sig om
Mellingen og gaar over i Vefsen herred.
Smalvatns dal gaar fra Mellingelven ved gaarden Smalaasen
nordøstlig og fører over Smalvatn ind i Vefsen herred.
Mellem Mellingelven og Store Frøiningdalselven ligger Lille
Frøiningsfjeld, hvis høieste top naar 793 m. o. h. Nordover gaar
fjeldet over i det vildere Majafjeld, 890 m., paa grændsen mod
Vefseu herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
