Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLANDET HERRED.
681
Fra Frøiningen gaar Gaasvaselvens dal nordlig paa Lille
Frøinings-fjeldets østside og taber sig ved Østre Gaasvatn. Mellem denne
dal og Namsen er en smal ryg med flere smaatoppe; mellem
Namsen og Frøiningdalselven er det skogbevoksede fjeld
Haapnes-aasen, der ender med Haapnesklumpen, 542 m.
Mod Namsen falder fjeldsiderne først bråt, nærmere elven
er myrlændte flader eller mindre bakker.
Bebygningen er ikke stor, men der er enkelte gaarde, pladse
og sætre.
Mellem Mellingen og Smal vatn ligger Mellingsfjeldet, den
største del i Vefsen herred; fjeldet har paa herredsgrændsen en
høide af 627 m.
Øst for Smalvatn ligger en aas, Snialaasenden, 486 m. høi,
som er den sydligste del af Smalfjeldet. Resten af fjeldet ligger
i Vefsen herred.
Geologi. I Grong store herred danner skifer det faste
land paa lange strækninger langs Namsenelven i den midtre og
nordre del af herredet. Vestligst i herredet har gammel rød
granit stor udbredelse, og granit optræder ogsaa i den østlige
del af Harran anneks. Denne granit afløses længere nord af et
stort felt af gabbro, der strækker sig opimod den vestlige ende
af Tunnsjø og Limingen. Omkring disse store sjøer ligesom
omkring Namsvatn er skiferbergarter raadende, og over dem ligger
en kvartsformation i Dærgafjeld; nordlig for Namsvatn er der
felter af grundfjeldets lag og af granit, ligesom porfyrgranit
optræder vest for skiferne i Namdalen.
Elvene i Grong herred er før omtalt (bindi, pag. 279, 282,
283, 287, 288, 305).
De er: Namsen med tilløb paa østsiden: Vierma, Orrevatns
vasdrag, Store Steinaaen, Store Sandaaen, Tromselven, Tunnsjøelven fra
Tunnsjøen, Grøndalselven med tilløb Skorovaselven, Store
Fjerdings-elven, Nesaaen med tilløb Rognbuelven, Møklevaselven (Elstadelven),
Sanddøla med tilløb Luru, der atter har tilløbet Medøla. Tilløb
fra veststiden: Storelven, Mellingselven med tilløbet Smalvaselven,
Frøiningdalselven med tilløb Vestre Gaasvaselven og Gaasvaselven, Store
Bjørhusdalelven, Lille Bjørhusdalelven, Flaattedalselven med tilløb
Steinaaen, Bjoraaen, Lille Flaattedalselven, Lindseta med tilløb
Strompdalselven, Gaasvas elven med Fintjernene; Jetnamenelven,
Sipmek-elven, Storelven, Limingens vasdrag (Renselelv, Huddingselv),
Foldals-elven.
Indsjøer. Efter karterne er der i Grong herred 2 297
vande. Tunnsjøen, som er 99.1 km.2 stor, hvoraf 53.4 ligger i
Grong, er omtalt før (bind I, pag. 312—313).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
