Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLANDET HERRED.
689
lag begyndte i 1888. Alle 3 anlæg eies af melkeleverandørerne,
og værdien af de 2 først nævnte er anslaaet til 30 000 kr., det
sidstnævnte samlag drives i leiet lokale.
I 1905 var til disse anlæg tilsammen indveiet 430 915 kg.
melk og deraf produceret 16 075 kg. smør og 26 002 kg. ost og
desuden solgt endel fløde og melk.
Meierierne sysselsætter 3 mænd og 3 kvinder.
Fiskemfoss meieri ogHarran separatorsamlag leverer den
skummede melk tilbage til haelkeleverandørerne.
Som drivkraft benyttes damp ved Grong dampmeieri. De
øvrige benytter haandkraft.
Skogen bestaar for den langt overveiende del af gran nede
i dalbundene, furu er der høiere op. Naaletrægræudsen ligger
400 å 500 m. o. h.
Løvskogen bestaar af birk; foruden birk vokser der rogn,
or, asp og selje. Grændsen for løvskogen er i Grong herred
600 m. o. h.
Skogdriften er vigtig for Grong herred. Der er store
skog-strækninger paa begge sider af hoveddalføret og i de tilstødende
sidedale, og tømmeret kan bekvemt flødes i Namsen.
Skogene leverer sagtømmer og hustømmer. Foruden ved
bruges som brændsel lidt torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført
til forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 11 å 12 kr., or, furu
og gran 8 kr.
Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer var kr. 17.50 for 10
å 12 alen 6 toms top.
Adskilligt af herredets skog eies af udenbygdsboende.* Intet
eies af udlændinger.
Myrer. I Grong herred er mange store myrer.
Slaatte-myrerne er vigtige, da en væsentlig del af foderbeholdningen for
vinteren kommer fra dem. Myrerne i Grong herred er i regelen
ikke dybe, og de fleste er om sommeren farbare for folk, af og
til ogsaa med hest.
I Namsendalføret er der ved gaarden Vie, Øsftun og Berge
mindre myrer; Spændmyren langs veiens vestkant noget nord for
Fosslandsneset er henved 20 km. lang; øst for Aasmulen er en myr
og nord for Austbækken en smal myrstrækning. Paa Namsens
vestside ved Finsholmen er en 2 km. lang myr, og paa dens østside
fra noget nord for Trangfoss og helt op til Kjelmyrfossen er strøget
for det meste myrlændt. Kjelmyren paa elvens vestside er 3 km. lang.
Videre op gjennem dalen er myrer ved Moen, mellem
Haap-nes og pladsen Stormoen, fra pladsen Storlonstuen og nordover og i
strøget ved Store Namsvatns østende.
44 — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
