- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
690

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

690

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

I Grong herred, paa vestsiden af Namsendalføret, er ogsaa
store myrer, saaledes i Gaasvaselvens dalføre ved Skaaltjern, i
Lindsetas dalføre fra Stormyren og opover næsten hele dalen, i
Flaattedalselvens dalføre mellem Sætran og Nesan, i Store
Bjør-hnsdalen fra noget nedenfor Bertilsæter og opover næsten til
Remmen, i Frøiningsdalen fra Skogstuen til Frøiningen og videre et
stykke paa denne sjøs østside og paa vestsiden af Smalvatn.

Ogsaa i øst for hoveddalføret er store myrer, saaledes i
Sanddøladalen fra Formo sæter og opover til Berge sæter, i
Medøladalen og paa høiden mellem Gusliklumperne, fra Møklevatn
og vestover til Elstadelven.

Flere mindre myrer er der paa fjeldene øst for Møklevatn;
videre er der myrer i Nesaaens dalføre fra Fiskløsa og Solem sæter
paa begge sider af Nesaaen op til Skogstuen.

Fra Tunnsjøens sydvestre del strækker sig Stormyren 3 km.
sydvestlig, og fra Tunnsjøen paa begge sider af Tunnsjøelven ligger
myrstrækninger helt ned til Grøndalsfossen, og hele dalen er paa
forskjellige steder nedover myrlændt.

Ogsaa Tromselvens dal har myrer, saaledes i den nedre del
fra Lilleaatjernet.

Høifjeldsmyrer, der som regel kan befares af folk og som
oftest med hest, er der i Grong herreds nordøstre del, saaledes
ved Vægterens sydøstre del, ved Huddingselven, øst for Lille
Gollom-uatn, fra Orrevatn og nedover dalen samt flere andre steder.

Torven er mindre god og benyttes kun paa faa steder nederst
i herredet.

I Grong herred angives efter jordkomiteen i 1907 at være
flere tusen maal myr, heraf ansees en mindre del at være dyrkbar.

Efter jordbrugstællingen i 1907 er der 214 761 maal myr,
hvoraf 26 042 maal er skikket til brændtorv og 99 920 maal
skikket til torvstrø.

Multer sælges fra herredet.

I Grong store herred er ingen betydeligere forekomster af
ertser eller nyttige mineraler kjendt.

Fiskeri. I herredet fiskes laks og ørret. Namsen elveren
af landets bedste lakseelve. Elven har siden 1840 været besøgt
af engelske sportsfiskere, og siden 1850 har den væsentligste del
af herredet været bortforpagtet til sportsfiskere, der hvert aar har
ligget her etpar maaneder. Paa denne maade har laksefiskeriet
i mange aar bragt herredet ialt en indtægt af ca. 40000 kr. I
Namsen gaar laks op til Fiskemfoss. I de sidste 50 aar er
laksefisket drevet saa godt som udelukkende med stang og flue.

Flyndre er i Namsen gaaet op til Medjaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free