Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
som begrændser Løvsnesfjorden paa østsiden, og som kun ved et
grundt, smalt sund er adskilt fra Løvøen.
Dale, gammelt navn Dalir, af dalr, dal.
Botnet ligger ved en bugt af Dalevatn.
Fjelde. Det oprindelige navn maa have været å Fjalli eller
maaske snarere undir Fjalli.
Beingaarden, gammelt navn Beinagarör, sammensat med
mands-navnet Beini.
Midfossen er maaske at forklare som opstaaet af Me (d. e.
med, ved) Fossen. Navnet her bør isaafald nu rettest skrives
Medfossen.
Fløan, gammelt navn FljoÖar. Den fjordarm, indfor hvilken
gaarden ligger, kaldes paa kystkartet Fløan, paa rektangelkartet
maaske rettere Fløen. Maaske er her et oprindelig fjordnavn Fljööi,
som kunde ligge til grund for gaardnavnet.
Einviken, kommer vel af trænavnet einir, ener.
Haustlandet. Navnet kunde sigte til, at der paa stederne var
udslaatter, som man først pleiede at slaa ud paa høsten.
Lillerisskogen, kommer af ris, kratskog.
Dragøen. I sundet mellem denne ø og Gfladsøen synes at
være saa grundt, at det kan være nødvendigt at drage baadene
over grundene; deraf maaske navnet.
Hilstad. 1ste led kan være kvindenavnet Hildr, men mulig
ogsaa et af mandsnavnene Hildir eller Hildulfr.
Brandsmoen. 1ste led er vel brandr, brænding, der ofte bruges
i stedsnavne om jord, som er ryddet ved brænding. Mindre
sandsynligt er det, at det skulde være mandsnavnet Brand.
Bækkeviken betyder en vik, hvori der munder ud en bæk.
Vevik, gammelt navn Viövik, af viör, skog.
Fossvik. 1ste led er fors, fos. En elv gaar med meget
sterkt fald ud ved gaarden.
Opland, gammelt navn TJppland, den høitliggende gaard.
Gaarden ligger langt oppe i Jøssunddalen.
Hestdal kan forklares af hestr, enten som dyrenavn, i hvilket
tilfælde det ligesom flere andre med hest sammensatte navne
maa sigte til, at stedet har været brugt som havnegang for heste,
eller af ordets hyppige brug som fjeldnavn. Det er imidlertid
ogsaa muligt, at den ældste skriftform Hesdal her kan være den
rigtige, og de senere bero paa en misforstaaelse. Isaafald kunde
lste led være elvenavnet Hesja.
Dvernur kaldes Luren. Daglignavnet er lüör, brugt i det
gamle sprog om en stok, særlig om en udhulet stok i forskjellige
anvendelser. Som stedsnavn bruges det om fjeldtoppe, og deraf
er dets brug som navn paa gaarde og pladse maaske altid at
aflede. Ialfald er dette tilfælde her, hvor det oprindelig maa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
