- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
865

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FLATANGER HERRED.

865

tilhørt det høie, aflange fjeld ved fjorden, Lurhatten, eller det
indenfor gaarden liggende Lurenfjeld, snarest det første.
Gaard-navnet Dvernur klinger besynderlig, og det tør være tvivlsomt,
om det er rigtig skrevet. Det bruges ikke nu.

Østvik maa have sit navn i forhold til nogle længere vest
liggende viker, hvis navne ikke er gaardnavne.

Hornes kan maaske forklares af Hvarfnes, af livar f,
land-spids, odde, der stikker frem i sjøen, saa at man maa gjøre en
sterk bøining for at komme forbi. Isaafald sigter vel navnet til
det noget udenfor liggende nes ved indløbet til Jøssundfjorden,
paa hvilket et saadant navn meget godt vilde passe.

Hasvaag forklares af Hafrsvågr, sammensat med mandsnavnet
Hafr, eller af en oprindelig form Hafsvågr, af liaf, idet vaagen
gaar lige inc! fra havet kun med nogle smaa øer udenfor.

Ørsnev, sidste led er nef, i navne brugt om fremspringende
fjeldpynter. Iste led sammenstilles med Ørsnes og Ørsvaag i
Vaagan, Lofoten, det første skrives Aurisnes. Der kan have været
et fjeldnavn Aurir.

Haastad er muligens, men lidet sandsynligt, en sterkt
afslidt form af Häreksstaöir, sammensat med mandsnavnet Hårekr.
Rimeligere er det, at det er oprindelig Håstaöir, af liår, høi.

Uran, gammelt navn Urö, ur.

Loenget. Iste led er lo, en udtaleform af løda, lade, hølade.

Bøie, gammelt navn Bæli, bolig, bosted.

Oksbaasen. Dette navn forekommer ikke sjelden paa kysten.
Den rimeligste forklaring af dette eiendommelige navn synes at
være, at det betegner et sted, som det af en eller anden grund
er farligt at nærme sig, eller hvor man maa tage sig i vare,
ligesom ved oksens baas i fjøset. Gaarden ligger lige ved et
stykke af kysten mellem Bjørnør og Flatanger, hvor skjærgaarden
er afbrudt.

Urholmen. Muligt har holmen hørt under gaarden Uran og
deraf faaet sit navn. Men det kan ogsaa direkte være sammensat
med urÖ; paa den anden side af sundet, ligeoverfor holmen, er
der ialfald en stor ur, som springer sterkt i øinene.

Vikdal. Gaarden ligger i en fra en vik opgaaende
dalsænkning.

Nordre Hanøen. Hanen findes som fjeldnavn, vel med hensyn
til fjeldets form ligesom det hyppige fjeldnavn Hanekammen.
Desuden bruges det ogsaa som navn paa skjær, og det synes da
rimeligt, at det har hensyn til lyden af sjøens brydning, der kan
være sammenlignet med hanegal.

Halmøen. At forklare Iste led af halmr, halm, synes ikke at
give nogen tilfredsstillende mening, muligt at den oprindelige

55 — Nordre Trondhjems amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free