- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
969

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOLVEREID HERRED.

969

Saltkjeløen kommer af saltkjedel, oldnorsk saltketill, kjedel til
at koge salt i.

Risvik ligger ved en vik af Opløfjorden. Iste led er vel
ris, ris, kratskog. Der har forøvrigt ogsaa været et elvenavn
Risa af samme stamme, som det kan ligge nær at tænke paa i
en sammensætning med -vik. Der gaar en bæk ud i viken.

Galtvik kaldes Galtnes. Galtvik og Galtnes er vel egentlig
navne paa to tæt ved hinanden liggende steder. Iste led er
formodentlig et navn Galten, der kan have tilhørt et fjeld nær
gaarden. Denne mening støttes ved, at man ligeoverfor paa den
anden side af Opløfjorden har gaarden Purkvik, som utvivlsomt
har navn efter et fjeld. Til sammenligning kan anføres, at man
har fjeldene Galten og Gyltefjeld (oprindelig Gylta) paa hver side
af Gyltefjorden i Fosnes.

Oplø har hos Aslak Bolt formen Vplog. Navnet kan derfor
ikke have indeholdt øy, og den nuværende form maa derfor være
opstaaet ved en forvanskning, maaske i forbindelse med en
om-tydning. Navnet kan maaske sammenstilles med Kvinlog i
Fjotland, af elvenavnet Kvina og Içgr, der bruges om sjøer og elve.
Mulig at Lçgr kan have været navnet paa den store elv, som
straks østenfor gaarden falder ud i den inderste bund af
Opløfjorden, og at der ved dens munding kan have været en
ældgammel gaard, der har faaet navn efter elven, og hvoraf Oplø
(Upplggr), der ligger temmelig høit, kan være en part. Denne
forklaring er kun en formodning.

Borkmoen. Navnet kunde muligens hentyde til affald af bark
efter tømmerhugst.

Sundnes. Det synes her neppe rimeligt at forklare Iste led af
sund, sund, overfartssted. Iste led er maaske et elvenavn, da
gaarden ligger nær det sted, hvor en større, fra Mjøsundvatn
kommende elv (nu Mjøsundelven) forener sig med Opløelven.
Af et elvenavn Mjösund eller snarere Mjösundä kunde Sundarnes
eller Sundårnes være en sammensætning.

Braatenget. Iste led er broti, opbrudt stykke land.

Mjosundvatn (almindelig skrevet Mjøsundvatn) har navn efter
et stort vand, ved hvilket gaarden ligger. Dette indknibes lidt
nedenfor midten til et ganske smalt sund. Heraf kommer navnet,
idet Mjösund betyder det smale sund, mjor, smal.

Salvik. Forklaring af Iste led kjendes ikke; det kunde
indeholde et ældre navn paa Opløfjorden.

Hjelmsøen. Iste led er hjalmr. Da der paa øen er et
temmelig høit fjeld med en vid, afrundet top, er det rimeligst her
at opfatte dette ord som fjeldnavn. Daglignavnet Maansøia er
sammensat med mandsnavnet Mons (opstaaet af Magnus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free